Støtte til danske filmfestivaler

DFI har blandt andet støttet filmfestivalen BUSTER. Foto: Jørgen True.

Støtte til danske filmfestivaler ansøges via Støtteportalen

Ansøgninger om støtte til udenlandske arthousefilm behandles via Filminstituttets Støtteportal. 
For at kunne søge støtte skal man logge ind med en MitID Erhverv profil, da ansøgninger søgt med et privat MitID vil få et teknisk afslag.

Støtter ansøgt før 2025 behandles ikke via Støtteportalen.

Det Danske Filminstitut kan yde støtte til danske filmfestivaler. Støtten kan ydes til etablering og afvikling af filmfestivaler, som afholdes i Danmark. Der ydes ikke støtte til filmproduktion

Formål med støtteordningen
Formålet med støtteordningen er at sikre en levende film- og festivalkultur i hele landet.

Ansøgningsfrister
Ansøgninger behandles ved en række årlige ansøgningsrunder og skal være DFI i hænde således, at der ved ansøgningsfristen er mindst tre måneder til startdatoen for festivalens afholdelse.

Aflevering af ansøgning
Ansøgning foregår via Filminstituttets digitale støtteportal: Støtteportalen

Nødvendige dokumenter
Ved ansøgning uploades følgende obligatoriske dokumenter:

  1. Projektbeskrivelse - benyt Filminstituttets skabelon
  2. Budget og finansieringsplan - hér er det valgfrit, om man vil benytte Filminstituttets skabelon

Ansøgning om flerårig støtte
Det er muligt at ansøge om flerårig støtte, jf. støttevilkårets punkt 2.2 og 3.2. Der kan højst søges om støtte for en sammenhængende periode på tre år ad gangen.

Ved ansøgning om flerårig støtte skal de obligatoriske dokumenter for det første år suppleres med en overordnet plan samt budget for hele perioden. 

Ved bevilling af flerårig støtte skal Filminstituttet en gang årligt og senest tre måneder før afvikling af næste festival modtage en kort evaluering og et regnskab for det seneste år – samt budget og finansieringsplan for det kommende år.

Sådan foregår sagsbehandlingen
Filminstituttet kvitterer for ansøgningen via Støtteportalen og kan vende tilbage med evt. uddybende spørgsmål.

Ansøgningen behandles af redaktør Flemming Kaspersen. Der er normalt en sagsbehandlingstid på omkring fem uger.

Aflevering af regnskab og evaluering
Ved støtter til og med 100.000 kr.:
Upload udfyldt evalueringskema og regnskab i Støtteportalen. 

Ved støtter over 100.000 kr.:
Upload udfyldt evalueringskema og revisor-revideret regnskab i Støtteportalen. 

Bemærk: det er valgfrit, om man vil benytte Filminstituttets regnskabsskabelon, blot man direkte kan sammenligne det godkendte budget med de realiserede poster.  

Til brug for udregning af den endelige bevilling fra Filminstituttet kan man anvende det hjælpeskema, som findes i højre spalte. I dette hjælpeskema indsættes følgende:

  1. Oprindelig godkendt budget

  2. Endeligt regnskab

  3. Filminstituttets oprindeligt bevilligede støttebeløb

  4. Tidligere udbetalt støtterate

Ansøgningsfrister

1. maj 2025

11. august 2025

3. november 2025

Ansøgninger sendes til dkfestival@dfi.dk

Bemærk! Det er en betingelse for at søge støtte til en festival, at der ved ansøgningsfristen er mindst tre måneder til startdatoen for festivalens afholdelse.

Kontakt

Flemming Kaspersen
Redaktør
Tlf. +45 3374 3429
flemmingk@dfi.dk

Inge Villumsen
Projektkoordinator, Fiktion
Tlf. +45 3374 3515
ingev@dfi.dk