Creative Europe Desk Danmark er en joint venture organisation, som er oprettet via et samarbejde mellem Slots- og Kulturstyrelsen, Det Danske Filminstitut og EU-Kommissionens direktorat for uddannelse og kultur.
Vi er tre ansatte på kontoret og man er altid velkommen til at kontakte os for spørgsmål eller vejledning om Creative Europe-programmet.
Creative Europe Desk Danmark
Inden du går i gang med at ansøge Creative Europe om støtte, er du altid velkommen til at kontakte Creative Europe Desken i Danmark - vi kan hurtigt vurdere, om det pågældende selskab og de pågældende projekter egner sig til at søge EU-støtte.
Creative Europe er opdelt i to delprogrammer, MEDIA og Culture, der i Danmark er placeret på hhv. Det Danske Filminstitut og Slots- og Kulturstyrelsen.
Lone Garde tiltrådte som Head of MEDIA Desken i maj 2022. Lone kom fra en stilling som vicedirektør for Institut Français, Den Franske Ambassades kulturafdeling, hvor hun i en årrække var kulturattaché med ansvar for ambassadens mange aktiviteter inden for film og tv, digitale projekter, design, billedkunst, musik og scenekunst. Lone er uddannet fra Københavns Universitet i 2005 som cand.mag. i fransk og kunsthistorie, og hun blev i 2020 ridder af den franske kunst- og kulturorden 'Ordre des Arts et des Lettres'.
Katrine Danielle Bjaarnø har været ansat som Project Officer i MEDIA Desken siden september 2017. Katrine er cand. mag. i Filmvidenskab fra Københavns Universitet og har siden 2010 haft sin gang på Det Danske Filminstitut, hvor hun bl.a. har været konsulent på Mangfoldighedsprojektet og har behandlet støtte til minor koproduktioner (spillefilm), international festivallancering, national biograflancering og Filmfremme udland. Derudover har Katrine arbejdet som medieanalytiker hos Infomedia og som marketing- og analysekonsulent samt eventkoordinator hos Braintrust Base.
Saxe Lomholt har siden januar 2018 været ansat som konsulent i Slots- og Kulturstyrelsens kontor, der varetager Creative Europe Culture, og rådgiver kulturelle aktører i Danmark i ansøgningsfasen. Saxe kommer fra en tidligere stilling som kunst- og kulturrådgiver. Saxe kan kontaktes ved spørgsmål til Kultur-delprogrammet under Creative Europe.
Den danske Creative Europe Desk er medlem af EU-DK Support netværket.