Med sprogklassen i Cinemateket

Foto: Jean-Louis Fernandez
FILM FOR SPROGKLASSER: Vil du og dine elever se tyske, franske eller spanske film på det store lærred? Vi skræddersyr hvert skoleår et program til fransk-, tysk- og spanskklasser med stærke og vedkommende film fra Frankrig, Tyskland og Spanien. Vi tilbyder også et kortfilmprogram for danskklasser, der bevæger sig gennem 80 år dansk filmhistorie. Filmene og undervisnings-materialerne er målrettet gymnasier og HF.

De tyske, franske og spanske film vises i samarbejde med hhv. Goethe-Institut Dänemark, Institut Français og Den Spanske Ambassade, som stiller undervisningsmateriale til rådighed til filmene.

Filmene henvender sig især til gymnasie- og HF-klasser samt udskolingen.

Prisen er 30 kr. pr. person. Bestil billetter ved henvendelse til booking@dfi.dk. 

 

Vil du have løbende information om Med sprogklassen i Cinemateket?

Send en mail til booking@dfi.dk - skriv "Ja tak til information" i emnefeltet. Angiv hvilket sprog, du underviser i, samt navnet på uddannelsesinstitutionen.