Scanbox køber PAN Visions filmdivision

VIRKSOMHEDSOVERDRAGELSE. Scanbox Entertainment styrker sin position i Norden med sin overtagelse af PAN Visions filmdivision.

Scanbox Entertainment, der har base i Danmark og en stærk position i Norge, styrker sin position som attraktiv samarbejdspartner for kunder og leverandører på det nordiske filmmarked, når det overtager PAN Visions filmdivision. PAN Vision har nemlig sin primære base i Sverige og står stærkt i Finland.

"Konkurrencen intensiveres i vores branche, og med denne aftale kan vi samarbejde om PAN Visions titler, og vi får desuden adgang til PAN Visions ekspertise og erfaring. Hermed opnår vi en klar konkurrencemæssig fordel og en stærkere position på markedet", siger Mikael Modig, administrerende direktør for Scanbox Entertainment i en pressemeddelelse.

Scanbox

Scanbox Entertainment har hovedsæde i Danmark og distribuerer film, tv-serier og underholdning i Danmark, Sverige, Finland og Norge.

I 2010 omsatte Scanbox Entertainment for 270 millioner DKK.

Virksomheden har 60 medarbejdere og kontorer i Stockholm, Göteborg, Oslo, Helsinki, København og Viborg.

www.scanbox.com

Med den nye aftale bliver Scanbox Entertainment  den tredjestørste lokale aktør på det nordiske filmmarked.

Handlen er en virksomhedsoverdragelse, hvilket betyder, at Scanbox overtager ansvaret for de ansatte i PAN Visions filmdivision. Aftalen omhandler udelukkende PAN Visions filmdivision.