Kommende film og spil

Mørkeland / 22. august

Efter en fyringsrunde ender Ulrik Torp i virksomhedspraktik på sin tidligere arbejdsplads, Dagbladet, hvor hans gamle kollega og nu chefredaktør, Henrik Moll, beder ham dække et mord på en ung fuldmægtig i Indenrigsministeriet. Langsomt men sikkert fører sagen Torp i nettet på en politisk sammensværgelse, der truer selve fundamentet for vores samfund. Men de eneste, som tror ham, er avisens unge praktikanter, Emma og Simon.

Instruktør Mikkel Serup
Manus Marie Østerbye
Medvirkende Anders W. Berthelsen, Nicolas Bro, Mathilde Arcel, Sofia Nolsøe
Producer Sara Namer
Producent Meta Film

Vogter / 12. september

Still fra filmen 'Vogter'

Den idealistiske fængselsbetjent Eva bliver fanget i sit livs dilemma, da en ung mand fra hendes fortid bliver anbragt i det fængsel, hvor hun arbejder. Uden at afsløre sin hemmelighed beder Eva derfor om at blive flyttet til den unge mands afdeling, der er den hårdeste og mest voldelige i fængslet. Det sætter gang i en uforudsigelig og spændingsfyldt fortælling, hvor Evas retsfølelse udfordrer både hendes moral og hendes fremtid.

Instruktør Gustav Möller
Manus Gustav Möller, Emil Nygaard Albertsen
Medvirkende Sidse Babett Knudsen, Sebastian Bull, Dar Salim, Marina Bouras
Producer Lina Flint
Producent Nordisk Film

Kontra / 19. september

Fanny er lige flyttet fra Lolland og startet på et nyt gymnasium i Nordsjælland. Hun forsøger ivrigt at passe ind, men skolen domineres med hård hånd af pigegruppen i hendes klasse. Hun finder sammen med den tidligere dronning af flokken, Lilja, og sammen går de kontra på popularitetskulturen.

Instruktør Jonas Risvig
Manus 
Medvirkende Andrea Hjejle, Anna Lehrmann, Kasper Leisner
Producer Jasmine Hermann Naghizadeh
Producent Nimbus Film

Børnene i Sølvgade / 10. oktober

11-årige Katinka bor alene med sine tre søskende. Tristan på 15, Kirk på 9, Petra på 6 og papegøjen Kaptajn Godt Humør i en lejlighed på Sølvgade. Her kan de helt selv bestemme, hvornår de går i seng, om de gider børste tænder, og der er heller ikke nogen, der siger, at de skal lave lektier. Sådan har det været, lige siden deres mor på mystisk vis forsvandt for et år siden. Men da deres altid fraværende forældre begynder at vække mistanke hos skoleinspektøren Hr. Moth, lægger de fire søskende en snedig plan for at undgå at blive opdaget og sendt på børnehjem: De vil ansætte en hushjælp. Da valget falder på den farverige Miss Nelly fra Vollsmose - en mandlig hushjælp i nederdel og høje hæle - ændrer planen sig fuldstændig…

Instruktør  Mehdi Avaz
Manus Renée Toft Simonsen
Medvirkende Jakob Faurby, Anders W. Berthelsen, Ditte Hansen, Kirsten Lehfeldt, Lars Ranthe Katinka Lærke Petersen
Producer Stephanie Wiese
Producent Rocket Road Pictures