2,5 mio. kr. ekstra til spil

SPIL. Det Danske Filminstituts bestyrelse har besluttet at afsætte yderligere 2,5 millioner kr. i 2015 til Spilordningen, der støtter udviklingen af computerspil. I det nyligt indgåede filmforlig for 2015-18 blev det årlige støttebeløb til ordningen i forvejen fordoblet fra 5 til 10 millioner.

Claus Ladegaard, direktør for produktion og udvikling på Det Danske Filminstitut begrunder prioriteringen således:

"Vi vurderer, at der er brug for et større beløb årligt, så Spilordningen kan lægge endnu mere vægt på udviklingen og produktionen af danske spil med kulturel kvalitet."

"Spil er i rivende udvikling. Det er både børn og voksne der spiller, og det har i mange år været tydeligt, at der er et stort potentiale i den danske spilbranche. På Filminstituttet havde vi op til i filmforliget foreslået, at der blev 20 millioner kr. til at støtte spil. Filmforliget fordoblede det årlige støttebeløb fra 5 til 10 millioner.

Vi vurderer, at der er brug for et større beløb årligt, så Spilordningen kan lægge endnu mere vægt på udviklingen og produktionen af danske spil med kulturel kvalitet. Vi har ledt i budgettet for 2015 og været i stand til at allokere yderligere 2,5 millioner, så der samlet bliver 12,5 millioner til spil. Vi ved, at der stadig er tale om begrænsede ressourcer, og vi vil arbejde hårdt på, at det årlige beløb fremover i hvert fald ikke bliver mindre.