Hvad har været årets mest talentfulde, inspirerende, kreative – eller bare bedste – danske spil?
En uafhængig jury har nu udvalgt de nominerede til Spilprisen 2014, og så er det op til den danske spilbranche at afgøre, hvem der har fortjent at vinde i de syv forskellige kategorier: "Showcase", "Visuals", "Lyd", "Game design", "Kunstnerisk præstation", "Innovation" og "Årets spil". Afstemningen er åben for alle, der har tilknytning til den danske spilbranche – spiludviklere, formidlere, forskere og journalister samt studerende – frem til den 8. april.
Årets spil
De nominerede til den fornemmeste titel som "Årets spil" spænder vidt – fra transmedia over rollespil til platform- og fysisk motion controlled fællesskabsspil. De nominerede er ...
Cloud Chamber - Investigate North
Onlinemysteriet "Cloud Chamber" blander film, spil og sociale medier, når brugerne skal opklare gåden om et hemmeligholdt signal fra rummet. Se FILMupdates videoreportage foretaget inde i selve spillet her:
Se også nyheden "FILMupdate spiller Cloud Chamber".
"Cloud Chamber" er produceret med støtte fra New Danish Screen.
Expeditions Conquistador - Logic Artists
I det taktiske rollespil "Expeditions: Conquistador" indtager man rollen som capitán for en mindre ekspedition, der i 1518 tager til Mellemamerika for at udforske og indtage det frugtbare rige i Spaniens navn. Spillet blev i 2012 første danske eksempel på et crowdfundet computerspil, da det blev støttet med hele $77.247 fra 1.569 personer over hele verden på Kickstarter.com.
Forced – BetaDwarf
Det holdbaserede gladiatorkampspil "Forced" blev skabt på baggrund af en tilsvarende success på Kickstarter, hvor 1.913 privatpersoner investerede $65,413 i tilblivelsen. Siden gik salget, ikke mindst takket være intens brug af sociale medier, over al forventning og spillet solgte for 3 mio. kr. på under en uge.
"Forced" har desuden modtaget produktionsstøtte fra DFI's Spilordning.
140 - Jeppe Carlsen/Jakob Schmid/Niels Fyrst
Platformspillet "140" eksperimenterer kraftigt og dygtigt med både det visuelle udtryk og lydbilledet. Se f.eks. traileren her:
Spin the Bottle - KnapNok Games
Vi kan ikke bare sidde i hver vores kontorstol, når vi gamer. Derfor er folkene bag KnapNok Games specialister i spil til motion controlled konsoller. Se dem demonstrere fællesskabsspillet "Spin the Bottle" for FILMupdate her:
Se også nyheden "Nu skal vi røre ved hinanden".
Nominerede i de øvrige kategorier
Showcase (ikke-kommercielle produktioner)
- See You On the Other Side – Tunnel Vision Games
- Shadow of Kharon – The National Filmschool of Denmark
- Stalagflight - Jacob Korsgaard / Emil Kjær (Nordic Game Jam)
- Stikbold - Reign Bros.
- Punish Panda – Burnt Flamingo/DADIU
Visuals
- Mimics - Thomas Ryder
- Pack a Puzzle – Set Snail
- Forced - BetaDwarf
Lyd
- The Silent Age – House on Fire
- 140 – Jeppe Carlsen/Jakob Schmid/Niels Fyrst
- Cloud Chamber - Investigate North
Game Design
- Forced - BetaDwarf
- 140 – Jeppe Carlsen/Jakob Schmid/Niels Fyrst
- Expeditions: Conquistador – Logic Artists
Kunstnerisk præstation
- 140 – Jeppe Carlsen/Jakob Schmid/Niels Fyrst
- Mimics - Thomas Ryder
- The Silent Age – House on Fire
Innovation
- Cloud Chamber – Investigate North
- Spin The Bottle: Bumpie’s Party! - KnapNok Games
- Kogama - Kogama
Derudover uddeler juryen også deres egen specialpris til en person, et firma, et initiativ, en event eller et spil, der har gjort sig særligt bemærket i 2013.
Juryen består i år af Julie Horup, Bo Abrahamsen, Jesper Krogh Kristiansen og Thomas Vigild.
Læs mere om Spilprisen 2014 på Producentforeningens hjemmeside.