The Queen of Versailles IDA-nomineret

NOMINERING. Den dansk koproducerede dokumentarfilm "The Queen of Versailles" om en amerikansk milliardærfamilies storhed og fald er en af fem film, som er nomineret til årets bedste dokumentarfilm af spillefilmslængde.

The International Documentary Association (IDA) annoncerede mandag den 22. oktober nomineringerne til dette års Documentary Awards-ceremoni. Ceremonien afholdes for 28. gang den 7. december i Los Angeles.

Lauren Greenfield og danske Plus Pictures' "The Queen of Versailles" er i fornemt selskab. De fire andre nominerede er "The Central Park Five" (Ken Burns, Sarah Burns and David McMahon), "The Invisible War" (Kirby Dick), "Searching for Sugar Man" (Malik Bendjelloul) og "Women With Cows" (Peter Gerdehag).

"The Queen of Versailles" er produceret af Evergreen Pictures og koproduceret af Mette Heide for Plus Pictures. Filmen vandt prisen for bedste instruktion på Sundance Fimfestivalen i januar, og den har modtaget fremragende internationale anmeldelser. Der var biografpremiere i England den 7. september, og herhjemme får den premiere på CPH:DOX. Filmen vil senere blive vist på DR og kunne ses på Filmstriben.

IDA Documentary Awards

Læs interview med filmens danske koproducer Mette Heide: Storhed og salg

Visninger på CPH:DOX
Fredag 2/11 kl. 20.00 i Empire Bio
Mandag 5/11 kl. 19.00 i Palads
Fredag 9/11 kl. 21.30 i Grand