At springe ud i Bibelbæltet

INTERVIEW. Jannik Splidsboels dokumentar "Misfits" følger tre LGBT-teenagere i deres kamp for at blive accepteret i et ekstremt konservativt samfund. Filmen har dansk premiere torsdag.

"Abort er mord, homoseksualitet er perverst," råber en mand på gaden i Tulsa, Oklahoma. Og selvom han ligner den typiske tossede prædikant, som ingen tager alvorligt, vækker hans synspunkter genklang i den gængse opfattelse i byen. Andelen af Oklahomas indbyggere tilknyttet den evangeliske protestantisme, som i vid udstrækning fordømmer homoseksualitet, og hvis præster prædiker om Amerikas moralske sammenbrud, er højere end i nogen anden stat. Med sine 2000 kirker går Tulsa under kælenavnet "Bibeltbæltets spænde."

"'Misfits' er en personlig film. Jeg har selv været der, hvor vores unge hovedkarakterer står nu. Og der ryger mange tanker gennem éns hoved, før man vælger at være åben."

At springe ud som homoseksuel i dette religiøse samfund kræver mod. Det kan hovedpersonerne i "Misfits", 17-årige Larissa, 19-årige Benny og 16-årige "D", skrive under på.

De tre teenagere har kæmpet med både frygten for at blive ekskluderet og beviset på, at den frygt var velbegrundet i form af fysisk og psykisk mishandling fra familie, venner og fremmede. Da Benny sprang ud til sin storebror, gav broren ham en knytnæve i synet. Larissa flyttede hjemmefra, fordi hendes mor ikke ville acceptere hendes pigekæreste, og "D" stikker en kniv i støvlen, før han forlader huset.

"'Misfits' er en personlig film. Jeg har selv været der, hvor vores unge hovedkarakterer står nu. Og der ryger mange tanker gennem éns hoved, før man vælger at være åben," siger Jannik Splidsboel.

"Desværre er homofobi et stigende problem. I Rusland kan man komme i fængsel for bare at tale om 'anderledes' seksualitet, og i mange lande straffes homoseksualitet med døden. I den sammenhæng virker det rimelig harmløst at være homoseksuel i Tulsa, Oklahoma. Men staten har en af de højeste selvmordsrater blandt teenagere, og forældre kan stadig slå hånden af deres søn eller datter på grund af deres seksualitet," siger Splidsboel.

En oase af kærlighed og støtte

Misfits-2
Framegrab fra "Misfits"

Teenagerne har ét trygt sted. Klemt inde mellem to kirker ligger et lille ungdomscenter ved navn Open Arms, der inviterer LGBT-unge indenfor til at diskutere deres følelser omkring seksualitet, familie, religion - og alle de andre bekymringer, enhver teenager har.

"Det eneste unormale ved vores hovedkarakterer er, at de er fuldstændig normale. Som de fleste teenagere har de identitetsproblemer, store drømme og små konflikter, der virker uløselige," siger Splidsboel. "Men oveni har de unge i filmen en ekstra forhindring: De er tvunget til at forsvare deres seksualitet i en alder, hvor hormonerne raser, og de bare gerne vil springe ud i livet, uanset hvad andre tænker om deres valg af kæreste."

Skyldfølelsen over at være homoseksuel overvældede Benny før i tiden. "Jeg følte mig som en stor bunke af synd, der gjorde noget forfærdeligt," siger han om dengang, han startede med at være sammen med fyre. Nu har både han selv og familien accepteret ham, som han er. Ikke mindst takket være støtten og de nye venner, han fandt i ungdomscenteret.

Larissa kæmper også med selvaccept. Hun flyttede hjemmefra for at undgå konfrontationerne med sin mor, efter hun sprang ud som lesbisk, men kæmper stadig med behovet for bekræftelse. "Min mors mening betyder ikke noget for mig," påstår hun, hvortil hendes kæreste indvender, "Jo, det gør, ellers ville du ikke tale om det."

Som følge af sit turbulente hjemmeliv er hun sakket bagud i skolen og arbejder nu hårdt for at komme tilbage til sporet for at bestå sine eksamener.

"Larissa, Benny, 'D' og alle de andre teenager burde ikke bruge al den energi for at kæmpe for accept, når de kunne bruge den på så mange andre ting," siger Splidsboel. "Gennem den kærlighed og støtte, de får i ungdomscenteret, finder de unge modet til at være sig selv. Den følelse vil jeg gerne give videre til publikum."

"Misfits" er produceret af Sara Stockmann for Sonntag Pictures.

Filmen havde verdenspremiere på Berlin-festivalen i februar og har dansk premiere den 5.marts.

Artiklen har været bragt i en engelsk version i Det Danske Filminstituts festivalmagasin, FILM Berlin Issue 2015 og i det digitale magasin DFI-FILM