Grøn pris i Amsterdam til Into Eternity

IDFA 2010. Michael Madsens "Into Eternity" vandt Green Screen Award på Amsterdams internationale dokumentarfilmfestival, IDFA.

"Into Eternity" blev vinder af Green Screen Award på dokumentarfilmfestivalen i Amsterdam, IDFA. 

Michael Madsens atomdokumentar deltog i konkurrenceserien Green Screen Competition, der fokuserer på mennesker og miljø.

Siden "Into Eternity" vandt Publikumsprisen på CPH:DOX i 2009, har filmen været stærkt efterspurgt på festivaler verden over og vundet adskillige store internationale priser. Senest blev Michael Madsen på dette års CPH:DOX hædret med festivalens og Danske Filminstruktørers nystiftede pris, Reel Talent.

Filmen er produceret af Lise Lense-Møller for Magic Hour Films med støtte fra Det Danske Filminstitut.

IDFA