Fotoreportage fra SWIM LAB 2

CROSSMEDIA. Kom med bag kulisserne, når skandinaviske innovatører inden for nye medier trækker i arbejdstøjet. Vi bringer en billeddagbog fra SWIM LAB 2 i Malmö, hvor deltagere på ti crossmedia-projekter over fem dage i sidste uge arbejdede med prototyper, interaktive features og forretnings- og handlingsplaner.

SWIM er et udviklingsforløb for kreative projekter med fokus på innovation, nye partnerskaber og alternativ finansiering. Ti hold skal over otte måneder og via tre intensive workshopforløb i Danmark og Sverige udvikle deres projektideer, inden de til november skal pitches foran et panel bestående af potentielle investorer, distributører og businesspartnere under CPH:DOX.

I sidste uge foregik workshopforløb nummer 2 – LAB 2 – i Malmö, hvor målet var konkretisering af koncepter via prototyper/demoer for én af de interaktive features i projektet, samt fokus på forretnings- og handlingsplaner. Se her hvordan det foregik:

Mandag den 15. september: Velkomst og opsamling, test af nyeste pitches på de andre deltagere ud fra "NABC" (Need, Approach, Benefits and Competition). Open Lecture med Paul Tyler fra Handling Ideas, "Creative Business Modelling – framing content from context". Grillaften udenfor.

Tirsdag: Individuelt program med eksterne eksperter. Udvikling af pitches, prototyper og andet repræsentationsmateriale. Derefter pizza på V.E.S.P.A.

Onsdag: Individuelt program med eksterne eksperter. Udvikling af pitches, prototyper og andet repræsentationsmateriale. Picnic Open lecture med Patricia Finneran, Story Matters "Strategies for making your media matter". Working dinner med forberedelse til torsdagens præsentationer.

Torsdag: Klargørelse til rundbordspræsentationer med eksterne beslutningstagere (iværksættere, konsulenter, investorer). Rundbordspræsentationer på Media Evolution City, efterfulgt af mingle. Til sidst: Final dinner på Far I Hatten, Folkets Park.

Fredag: Evaluering, opsamling, nærmeste fremtidsplaner. Næste workshop, LAB 3, er i København den 10. – 13. november 2014. Fokus for den tredje og sidste workshop er træning i pitch og forberedelse til møder med investorer under CPH:DOX, der løber fra 6. – 16. november.

SWIM er et initiativ fra CPH:DOX i samarbejde med Film i Skåne, BoostHbg og New Danish Screen. Læs mere om SWIM på swimbabyswim.dk.

Alle fotos: SWIM.