Der blev både buhet, råbt og klappet, da Nicolas Winding Refns "The Neon Demon" blev vist i Cannes for pressen torsdag aften, beretter journalister fra hele verden, der i deres anmeldelser er ligeså delte i modtagelsen af Refns stiliserede gyser. Nogle savner plot og dybde, andre svælger i blandingen af gyser- og modebladsæstetik. Indtryk har den i hvert fald gjort.
De danske anmeldere er generelt positive.
"Nicolas Winding Refn laver flotte film, og han laver film, der går i kroppen på en, men han laver ikke film for at behage nogen, og han laver heller ikke intellektuelle film. Og heldigvis for det," skriver Jacob Wendt Jensen fra Berlingske og giver 5 stjerner.
Informations Christian Monggaard skriver, at han befinder sig "et sted midt imellem" buh og klapsalver, når det gælder Refns film.
"Jeg beundrer hans konsekvente og egensindige facon og særegne stil, men af og til godt jeg kunne ønske mig noget lidt mere konventionelt, hvad angår selve fortællingen," skriver han og hylder samtidig, at filmens udfordrer sit publikum:
"Det giver 'The Neon Demon' en helt særlig, gådefuld tone, og dramaturgisk og tempomæssigt placerer filmen sig et sted midt imellem 'Drive' og 'Only God Forgives'. Det er med andre ord ikke et værk for alle, og den kræver noget af sit publikum. Men det er også en kvalitet, når så megen anden filmkunst er så umiddelbar og letfordøjelig."
Billedskønt syretrip
Politikens Katrine Hornstrup Yde uddeler 4 hjerter og kalder filmen "et billedskønt syretrip uden stor dybde".
"'Neon Demon' handler om verdens groteske værdisættelse og kannibalisering af skønhed. Den er for alle, der netop sætter høj pris på skønhed, som råt æder den reklameæstetik, som Refn selv har scoret penge på for Gucci og Hennessy, men som samtidigt nyder at få intens kvalme over den og at more sig over dens overflade, og at se den smadret og perverteret efter alle (horror)filmkunstens og filmhypnosens og psykoanalysens regler. 'Skønhed er ikke alt, skønhed er det eneste', som der bliver sagt i en af filmens mange corny oneliners. Og Refn mestrer skønhed," skriver hun.
Mere negativ er Nanna Frank Rasmussen fra Jyllands-Posten, der savner dybde under overfladen.
"Nicolas Winding Refns har lavet endnu en kropsligt rystende og stilfuld helvedesvision, men mere helstøbt end 'Only God Forgives' (2013), hans sidste film i konkurrencen i Cannes. Når det så alligevel er så svært at reagere på filmen med andet end brækreflekser og tørre, opspilede øjne, så skyldes det, at man hurtigt får det indtryk, at Refn ikke for alvor interesserer sig for meget andet end den kønne overflade, som han postulerer at forholde sig kritisk til i 'The Neon Demon'," skriver hun i en 2-stjernet anmeldelse.
Hvem ser Refn-film for god smag?
De international anmeldere er mere splittede.
Hverken The Hollywood Reporter, Screen International eller Variety har meget fidus til filmen. "Den er ikke kedelig, men der er mindre i den, end hvad der møder øjenæblet," lyder dommen fra Owen Gleiberman fra Variety, mens Wendy Ide fra Screen skriver, "skræl den blanke, overbehandlede overflade af, og der er ikke megen substans under."
Steve Pond fra The Wrap er til gengæld positiv og glæder sig over Refns opgør med filmiske konventioner og 'den gode smag' med sine scener med supermodelknivkampe og nekrofoli:
"Hvem går ind og ser en Refn-film for god smag? (Selvom hans sidste film, 'Only God Forgives' var så overdrevet, at den næsten blev frastødende.) Man kunne sige, at instruktøren aldrig ved, hvornår han skal stoppe – men det er nok mere præcist at sige, at han ved præcis, hvornår han skal stoppe, men giver pokker i det," skriver han.
Hos Little White Lies vil begejstringen ingen ende tage.
"Refns seneste og bedste, 'The Neon Demon', er kulminationen af hans årtilange fascination af den menneskelige natur i sin mørkeste, mest destruktive form. Den er – forudsigeligt og sikkert – et smukt, fængslende værk, som holder et (forfængeligheds)spejl op til det moderne samfunds ætsede moralske kerne," skriver Adam Woodward og kvitterer med 5 (ud af fem) stjerner.
Filmen får også topkarakter i The Telegraph, hvor anmelder Robbie Collin jubler:
"Da filmen når sit logiske slutpunkt, bliver Refn bare ved med at skubbe på og lander til sidst i en sekvens så forbløffende – næsten en listig, glittet magasinversion af Luis Buñuel og Salvador Dalis banebrydende surrealistiske kortfilm 'Den andalusiske hund' – at alt du kan gøre er at hyle eller juble. Publikum i Cannes var ikke sikker på, hvad de skulle vælge. Det bliver du måske heller ikke."
Pressemødet i Cannes
På pressemødet i Cannes fredag formiddag inden aftenens gallapremiere var der mange positive tilbagemeldinger til Refn. Se med her.
