Biffen: Et år på Nordkraft

Det gamle kulkraftværk Nordkraft i Aalborg pumper ikke længere sin sorte røg ud i atmosfæren, men kræfter er der stadig i lokalerne. For et år siden rykkede Biffen ind. FILMupdate har talt med en af grundlæggerne og daglig leder Karin Fast.

Karin Fast og Orla Nielsen stiftede deres egen art cinema i Aalborg for 21 år siden. Efter 20 år i de samme lokaler flyttede Biffen den 6. juni ned på havnefronten, hvor den i dag er en del af Aalborg og Nordjyllands nye kraftcenter for kultur og fritid, Nordkraft.

"Vi har længe gerne villet udvide vores biograf, hvilket ikke var muligt på den gamle matrikel. Nu har vi tre sale med plads til 200 gæster, en café og en stor foyer. Før havde vi bare en sal," forklarer Karin Fast.

Biograf-renovering og -etablering

Det Danske Filminstitut kan støtte etablering, renovering og retablering af danske biografer.

Støtten vil fortrinsvis blive givet til etablering, renovering og retablering af biografer i mindre tæt befolkede dele af Danmark, hvor den lave befolkningstæthed lægger hindringer i vejen for rentabel biografdrift på normale forretningsmæssige vilkår.

Biografrenovering og -etablering

biffen-i-aalborg-1 Karin Fast og Orla Nielsen er stiftere og daglige ledere af Biffen. Foto: Pia Claudine Sørensen

Mange kulturinstitutioner er allerede rykket ind i det nyåbnede havneområde. Jomfru Ane Teatret, Jako-Bole Teatret og Skråen, der samles i Teater Nordkraft, er ved at gøre deres lokaler klar lige over for Biffen. Når alle er kommet på plads til november, vil der være 25.000 kultur-m2 på Nordkraft.

"Det skaber en fornyet kontakt og styrket dialog med de andre kulturinitiativer i byen og endnu flere tværgående aktiviteter. Aalborg Teater har f.eks. givet gamle Fy & Bi-film nye dialoger, som blev opført her i biografen."

biffen-i-aalborg-2 Den store beton-foyer. Foto: Pia Claudine Sørensen 

De nye lokaler har passet perfekt til Biffen. Det rå ydre giver atmosfære, og samtidig har de givet plads til moderne sale. "Hældningen i salene er stejl, så man ikke skal se nogen i nakken. Stolerækkerne buer, så man får en bedre fællesoplevelse, og lærredet går fra væg til væg. Og så er der sofarækken bagest med puder, så det kan blive rigtigt hyggeligt," beretter Karin Fast.

Biffen drives næsten udelukkende af frivillig arbejdskraft.

Biffen har modtaget renoveringsstøtte fra Det Danske Filminstitut.

Biffen i Aalborg