Ny sæson skolebio

For tiende år i træk inviterer MED SKOLEN I BIOGRAFEN skoleelever fra alle dele af Danmark en tur i biografmørket. Formålet er at give børn og unge en ny og anderledes filmoplevelse i hinandens selskab. Det Danske Filminstitut står bag initiativet og stiller gratis undervisningsmateriale til alle film til rådighed på dfi.dk.

Der er historien om teenageramte Max, der må trækkes med en mor, der er så pinlig, at det halve kunne være nok. Den smukke fortælling om venskabet mellem en pige og en ræv. Gyseren, der har fået teenagepiger verden over til at hvine af fryd og håbe på, at de en dag møder en ægte vampyr, som de kan forelske sig i.

For skolebørnene er Med Skolen I Biografen en anderledes måde at lære på. Nogle møder oven i købet det store lærred for første gang i deres liv.

Og så er der alle de andre. Med mere end 30 film på plakaten lægger Det Danske Filminstituts initiativ MED SKOLEN I BIOGRAFEN op til endnu en stærk sæson, hvor mangfoldighed spiller en væsentlig rolle. Udover "Max pinlig", "Pigen og ræven" og "Twilight" byder årets program blandt andet på KZ-lejr-dramaet "Drengen i den stribede pyjamas", animationssuccesen "Rejsen til Saturn", Oscar-vinderen "Slumdog Millionaire" og skinhead-fortællingen "This is England". Det brede udvalg af både smalle film og store kassesucceser fra hele verdenen er helt bevidst, fortæller skolebiokonsulent i Det Danske Filminstitut, Jacob S. Breuning.

Fakta

MED SKOLEN I BIOGRAFEN er en skolebioordning, hvor filmkunst og -kultur møder undervisning. Projektet er et samarbejde mellem Det Danske Filminstitut, centre for undervisningsmidler, filmudlejere, biografer og kommuner i Danmark, og ambitionen er at give skolen mulighed for at anvende biografen som klasselokale og kvalificere filmundervisningen i skolen.

Hver sæson præsenterer MED SKOLEN I BIOGRAFEN et program, der består af over 30 undervisningsegnede film til elever fra børnehaveklassen til gymnasiet og de øvrige ungdomsuddannelser. På Det Danske Filminstituts hjemmeside kan lærerne gratis downloade undervisningsmateriale til hver enkelt film.

Med Skolen I Biografen startede i Nordjylland i 2000. Siden er projektet vokset, således at det i dag dækker 80 % af landets kommuner – fra den mindste flække til landets største byer. Sidste sæson blev der solgt over 250.000 billetter til MED SKOLEN I BIOGRAFEN. 

"Magfoldighed er vigtig, og film er jo mange forskellige ting, så det er vores mål at gøre programmet så bredt som muligt. Der skal både være noget til de små og til de store, ligesom der skal være noget, børnene kender, og noget, de ikke kender."

En fælles oplevelse

Når MED SKOLEN I BIOGRAFEN i næste uge skyder den nye sæson i gang, er det tiende gang landets skolebørn får mulighed for at benytte biografsalene som klasselokale for en dag. Initiativet startede i Nordjylland i 2000 og dækker nu 80 % af landet.  Og der er rift om sæderne, når MED SKOLEN I BIOGRAFEN inviterer skoleklasser og deres lærere ind i biografmørket. Sidste sæson blev der solgt en kvart million billetter, og det er ikke unormalt, at arrangørerne modtager 20.000 tilmeldinger i løbet af blot et par timer, når billetterne sættes til salg.

For skolebørnene er MED SKOLEN I BIOGRAFEN en anderledes måde at lære på. Nogle møder oven i købet det store lærred for første gang i deres liv.

Det er en fantastisk oplevelse for os at komme ud i landet en grå leverpostejsmorgen og se en masse skoleelever være på vej i biografen, fortæller Jacob S. Breuning og tilføjer:

"Til hverdag sidder børnene jo ofte ved hver deres lille skærm, så det er vigtigt for dem at komme ud og få en ny fælles oplevelse."

Med skolen i biografen