Instruktøren Rúnar Rúnarsson deltog på sidste års Cannes Festival med kortfilmen "2 Birds". I år er instruktøren, som til juni dimitterer fra Den Danske Filmskole, tilbage på festivalen med sin afgangsfilm "Anna" - en film om overgangen fra barn til voksen.
"Anna" er en udviklingshistorie om den 12-årige Anna, som gennemgår en vanskelig periode i sit liv. Hun bor sammen med sin familie i en fiskerlandsby, men den verden, hun kender, er i forandring, og hun oplever de første kaotiske tegn på puberteten.
"Historier om det at stå ved en skillevej i livet interesserer mig," fortæller den islandske instruktør Rúnar Rúnarsson. "De tidspunkter i ens liv, hvor tingene forandrer sig; hvor de går fra en ting til noget andet, og man bliver nødt til at træffe nogle valg. Puberteten er sådan en transformationsperiode. Kaotiske følelser, den første forelskelse, forholdet til forældrene - alle fornemmelserne af at være ubegrænset, som på godt og ondt definerer denne periode i livet."
Med en stramt komponeret billedside skildrer Rúnarsson Annas voldsomme følelsesmæssige rutsjeture, mens hun kæmper med en familie, der er ved at falde fra hinanden. "Både 'Anna' og min forrige film "2 Birds" handler om ungdommen. Jeg vil gerne vise, hvordan det føles, når alt i ens liv bliver vendt op og ned. Faktisk kunne Anna lige så godt have været mig. Jeg husker tydeligt de blandede følelser fra mine teenageår, og det er det, jeg ønsker at genskabe i mine film."
Rúnarsson går efter en effekt, man kunne betegne psykologisk realisme. En minimalistisk visuel signatur gør sig gældende i alle instruktørens tre kortfilm: Tableau-agtige billeder, lange indstillinger, en blød klippestil og et suggestivt score skaber rammen om fortællingens følelsesmæssige dybde.
"For mig er det vigtigt at få publikum til at opleve tiden på samme måde som mine hovedpersoner. Jeg kan godt lide at give publikum fornemmelsen af, at tiden står stille; et rum hvor den kronologiske tid stopper mens tingene fortsætter i det uendelige på det følelsesmæssige niveau. Man kan kommunikere en utrolig rigdom af følelser og stemninger gennem et enkelt billede af et ansigt."
"Jeg kan lide at fortælle historier, som med ganske enkle midler åbner op for de emotionelle kanaler i folk. For år tilbage lavede jeg et par film, som var mere direkte, med et tydeligt budskab. I dag foretrækker jeg at give publikum små, enkle udsagn frem for at kaste med Molotovcocktails."
(Publiceret i FILM #66 under overskriften "Crossroad Stories")