Kulturnat i Filmhuset 2009

Med et kulturpas i hånden er kulturnatten åben for en bred vifte af filmoplevelser.

Fredag den 9. oktober kan du se klip fra kommende Olsen Banden-animationsfilm, lave modellervoksfilm, høre historien om dansk tegnefilm, se en McDonald's blive oversvømmet, blive sminket som en filmstjerne og lave din egen stjerne i film.

Filmhusets arrangementer kan kvit og frit benyttes af alle gæster med Kulturpas, som kan købes på de fleste S-togstationer, biblioteker og kulturinstitutioner i København for 85 kr. Der er fri entré for to børn (t.o.m. 11 år), der følges med en voksen med Kulturpas. Kulturpasset giver adgang til alle arrangementer i programmet samt gratis transport med bus, tog og metro i hele HT-området.

Lav din egen film i FILM-X

16.30 – 18.45
19.00 – 21.15
21.30 – 23.45

I hold på 5-7 personer produceres en kortfilm på 1-2 min. Du prøver at optage, klippe og lægge lyd på. Forløbet varer to timer og 15 min. Den endelige film kan du få med hjem på dvd for en 10'er. Billetter reserveres gennem Cinematekets billetsalg fra den 7. oktober kl. 9:30.

Form dine egne karakterer i modellervoks

17.00 – 23.00

Deltag i animationsworkshop, skab egne figurer i modellervoks og film en lille sekvens med Stop Motion-teknik. Læg lyd og musik på optagelserne. Ingen forudbestilling. Arrangementet finder sted i FILM-X

Dansk tegnefilm gennem 100 år

18.00-18.30

Kom og hør historien om dansk tegnefilm – fra de første trickfilm til 3D – fortalt i ord og streg af Annemette Karpen, projektleder i Animationshuset. Arrangementet finder sted i Cinematekets Film- & Boghandel.

En oversvømmet Mcdonald's

20.00 – 20.30
20.30 – 21.00
21.00 – 21.30

Oplev en McDonald's gradvist blive fyldt med vand i den tankevækkende og flot realiserede film "Flooded McDonald's". Filmen er skabt af den danske kunstnergruppe Superflex.

Olsen Banden på de bonede gulve

19.00 – 19.30

Olsen Banden springer snart ud som animationsfilm. Jørgen Lerdam og Jesper Møller fra A-Film viser klip og fortæller om projektet.

Asterix og Vikingerne

20.00 – 20.30

Instruktøren Jesper Møller fra A. Film viser klip fra "Asterix og Vikingerne" og fortæller om arbejdet med den store, internationale animationsfilm. Arrangementet finder sted i Filmhusets Bibliotek & Billedarkiv på 1. sal i Filmhuset.

Madonna-nat

22.00 – ?

To Madonna-koncertfilm fylder Cinematekets sale i de sene timer. Efter visningerne er der mulighed for at fortsætte festen i Asta Bar med kolde forfriskninger til tonerne fra tre Madonna-kompetente djs.

Filmene, der vises, er "Madonna – Drowned World Tour" et spektakulært totalshow fra hjemmebanen Detroit fra 2001 og "Madonna – The Confessions Tour" – en liveperformance fra et kogende og lysindhyllet Wembley i 2006.

Billetpris uden Kulturpas: 40/65 kr.

Hollywood Walk of Fame

Sæt dit stjerneaftryk på fliserne rundt om Filmhuset. Få udleveret materiale i forhallen fra kl. 16.30.

Falske øjenvipper og glimmer

Bliv sminket som en filmstjerne fra 18.30. For børn op til 12 år.

 

Se alle Kulturnattens arrangementer på www.kulturnatten.dk