For de mindste børn og deres forældre er der gode nye filmoplevelser på Filmstriben med filmene "Fløjteløs", "Den nye sommerfugl" og serien "Mægtige maskiner".
Fløjteløs
Siri Melchiors tegnefilm for de mindste handler om den lille fugl Fløjteløs, der flyver rundt og prøver at fløjte. Men på trods af ihærdige anstrengelser og hjælp fra andre i byen, kommer der ikke bare den mindste lille fløjtelyd ud af hans næb. Til sidst bliver han stædig, og da den første lille tone endelig kommer, kan han endelig finde glæden og blive en del af byens musik og lyde. "Fløjteløs" deltog på berlinalen i år.
Den nye sommerfugl
Evalds Lacis og Maris Brinkmanis' lettiske animationsfilm om sommerfuglefamilien, der tager på picnic i skoven. Midt i frokosten bliver de forstyrret af en ældre sommerfuglefanger, som er på jagt efter nyt bytte. Han fanger sommerfugleforældrene og tager dem med hjem til sin samling. Nu er det op til børnene at bruge al deres fantasi og mod, for at hjælpe forældrene med at slippe fri? En spændende film i et ordløst, trygt og humoristisk univers.
Mægtige maskiner
Henrik Selin Lorentzens serie handler om de maskiner, der arbejder på byggepladsen og på vejene. Filmene er for de mindste børn og deres forældre. På en meget pædagogisk måde indføres børnene i, hvordan maskinerne ser ud i virkeligheden og hvilke funktioner de har. Se filmene og bliv klogere på giraflifte, betonkanoner, tårnkraner, lastbiler, stribemalermaskiner og mange flere maskiner.
Mægtige Maskiner – Asfaltmaskine Se filmen
Mægtige Maskiner – Betonkanon Se filmen
Mægtige Maskiner – Borerig Se filmen
Mægtige Maskiner – Fræser Se filmen
Mægtige Maskiner – Gravemaskine Se filmen
Mægtige Maskiner – Kædegraver Se filmen
Mægtige Maskiner – Lastbil Se filmen
Mægtige Maskiner – Giraflift Se filmen
Mægtige Maskiner – Piloteringsmaskine Se filmen
Mægtige Maskiner – Sorteringsmaskine Se filmen
Mægtige Maskiner – Stribemaskine Se filmen
Mægtige Maskiner – Tårnkran Se filmen
Mægtige Maskiner – Wiremaskine Se filmen