Det er en god tradition, at den nye konsulent linder lidt på låget og giver et glimt af det sæt af værdier, som han eller hun slæber rundt med. For mit eget vedkommende tænker jeg, at det nok ender med, at jeg kommer til at æde mine ord i mig igen, inden min tid som konsulent er ovre. Men det skal nu ikke afholde mig fra at gøre forsøget alligevel.
Det har været en stor omvæltning for mig at komme her ind på Filminstituttet, at forlade en institution med egne koncertsale og orkestermusikere til fordel for et sted med egne biografer og – så vidt jeg kan skønne - rigtigt mange filmklippere. Jeg er blevet modtaget med åbne og kompetente arme af de ansatte herinde og er tilmed blevet installeret i det selvsamme kontor, hvor jeg har siddet over for skiftende konsulenter og talt min sag. Jeg er ikke rigtig klar over, om det svarer til at rejse sig fra tandlægestolen, iføre sig den hvide kittel og kalde på den næste patient.
Jeg håber, at dette rolleskifte vil skærpe min empati over for de kunstnere, der vælger at søge om støtte til at realisere deres visioner. Jeg håber, at det udstyrer mig med en sund portion respekt over for det arbejde der er lagt i idéudviklingen, i manuskriptet, i udviklingen, i produktionen, i den færdige film. Og endelig – for der skal jo altid være tre elementer – så håber jeg, at I kommer til at opleve klar tale fra min side. At I ikke vil være i tvivl om de afgørelser, som jeg jo pinedød er nødt til at træffe. Når jeg enten siger ja til at dele jeres visioner eller nej og dermed spænder ben for jeres drømme.
For i øjeblikket er der jo langt flere gode idéer, flere gode projekter, end der er midler til at sætte dem i gang. Måske ændrer det sig, når medie- og senere filmforliget engang er på plads, og dog: jeg har en fornemmelse af, og et stort håb om, at det kreative overskud i det danske filmmiljø altid vil være større end de midler, der er til rådighed. At der vil være en større mangel på penge end på talent.
Det er også derfor, at jeg i efteråret vil videreføre torsdagspitch, som min forgænger tog initiativ til. Ikke nødvendigvis i helt samme format, men dog således, at der skabes et rum, hvor jeg kan give støtte allerede i idéfasen. Nogen gange til at arbejde videre alene med idéerne, andre gange til at købe sig til kvalificeret mod- eller medspil.
Desuden vil jeg gerne sige, med al mulig empati, respekt og klar tale, at det jeg kommer til at støtte er de historier, som kun kan fortælles af jer, og som har den største betydning for os andre. De historier, der er båret af en kunstnerisk vilje og evne til at hive fat i kraven på os og med deres eget sprog kan fortælle os noget om vores fortid, vores samtid og vores fremtid. Som almindelige mennesker, som borgere i Danmark og i verden. Og det gælder sådan set alle tænkelige genrer. Jeg er ikke bange for pistoler og voldelig adfærd – så længe det kun er på film - våde kys eller krinoliner. Bare historien sidder i skabet – og er godt fortalt.
Jeg glæder mig til at lytte til jeres ideer, læse jeres manuskripter – i det hele tager glæder jeg mig til det fremtidige samarbejde med jer.