Hunden Ib lanceret på BogForum

TRANSMEDIA-projektet "Hunden Ib" blev i weekenden præsenteret på BogForum i Bella Center. Her fik børn og forældre mulighed for at prøve spillet, der folder sig ud over en række platforme. FILMupdate var med.

Det begyndte med bøgerne om "Hunden Ib", som første gang udkom i 2000. Den nysgerrige hund har siden fået klassikerstatus i mange børneværelser. Nu er den enkle streg og sproglige spidsfindighed blevet genudgivet som e-bog og omsat til et computerspil til iPhone, iPad og Android-tablets.

Computerspillet tager udgangspunkt i Ib-bøgerne. På bogmessen i Bella Center var spillets instruktør Trine Laier til stede for at vise "Hunden Ib" frem som figur i iPad-udgaven.

Video: Anton Willemann og Anna Winding-Lauesen

"Hunden Ib" er dermed nu en figur på fysisk papir, i et dukketeater, en animationsserie og i et computerspil. Se videoen nedenunder og bliv klogere på, hvordan man kommer frem i spillet – og hør "Ib-sangen".

Eller få inspiration til selv at tegne hunden Ib:

"Hunden Ib" produceres med støtte fra Det Danske Filminstituts Spilordning og MEDIA af MiniCosmos Aps i samarbejde med Portaplay, Gyldendal, SF-Film og Klassefilm.

Bøgerne kan købes iBooks og spillet kan findes i AppStore og Google Play.

Læs mere om "Hunden Ib" på hundenib.dk.
Følg "Hunden Ib" på facebook.