Gammelt Metal – nye Varer

Om filmen

Propaganda i effektfulde billeder fra metalindsamlingen 1942.

”I Theodor Christensens 'Gammelt Metal – nye Varer' (1942) får den skepsis, nogle blandt publikum måske nærer ved at sælge ubrugte metalsager til genbrug, stemme. Speakeren beretter nøgternt om alle de samfundsmæssige fordele ved og nødvendigheden af at indsamle og genbruge metal. I hans speak indlejres en småsur herrestemme, som gang på gang stiller sig mistroisk an, for det kan nok ikke svare sig, og det bliver der nok ikke meget ud af, men til sidst lader sig overtale af filmens insisteren på, at det lønner sig at genbruge gammelt metal: ’Tjah, det lyder ikke så tosset. Jeg vil godt se, om jeg har noget’, lyder det. Små greb som disse punkterer den didaktiske tone, der ellers tit præger velmenende oplysningsfilm, og resulterer i en ligefremhed, som givet har været medvirkende til filmenes popularitet i besættelsestidens biografer” (Læs mere i En svækket stat forstærker sin propaganda).

Credits

Instruktør: Theodor Christensen
Manuskript: Theodor Christensen
Fotografer: Peter Winkel og Jørgen Roos
Speakere:     Martin Hansen og Kai Holm 

Fakta

Kategori
Propagandafilm

Instruktør
Theodor Christensen

Udgivelsesår
1942

Produktionsselskab
Minerva Film

Rekvirent
Regeringens Beskæftigelsesudvalg for Dansk Erhvervs Jern- og Metalindsamling

Varighed og format
6 min., s/h, tone