Om filmen

"Knud hørte hjemme i to verdener, var to mennesker" - lyder det præcist rammende i Jørgen Roos' klassiske filmværk om polarforskeren Knud Rasmussen (1879-1933), der kortlagde store kyststrækninger i Grønland, grundlagde handelsstationen i Thule og indsamlede sagn og andre vidnesbyrd om eskimoernes kultur i sidste øjeblik, "mens de endnu levede deres eget liv". En livsgerning fremlægges ved hjælp af fotografier, gamle filmoptagelser og tegninger, men 'Knud' er frem for alt et følsomt, poetisk portræt af en mand mellem to verdener: Han var velkommen i begge og blev i Danmark kaldt "sejrherren fra det store mørke", men følte samtidig, at eskimoerne var de "rigtige mennesker, nye mennesker". Knud Rasmussen blev fejret og feteret, men bekendte sig især til "ensomhedens styrke og skønhed"!

Polarforskeren Knud Rasmussen er et af rigsantikvar og leder af den danske arkæologiske Bahrein ekspedition, P.V. Globs store forbilleder. I 1963 udtaler Glob om den kommende film 'Knud': ”Det er vort håb, at Knud Rasmussen i filmen skal opstå som det levende og varme menneske han har været. Vi vil ikke nøjes med realiteterne - hvor han er født, og hvad han har lavet, men frem for alt søge, at få de menneskelige egenskaber frem, han stod som eksponent for. En væsentlig meget karakteristisk ting er Knud Rasmussens lyst til at komme på nært hold af fremmede mennesker, at søge kontakt med dem, hvad enten det var på Grønland eller i København.” (Udtalelse til Politiken d.27.juni 1963)

Knud Rasmussen står som et idol for det kulturmøde Glob selv praktiserer. Knud Rasmussen står i øvrigt som idol for mange i Danmark, og denne idolisering kendetegner også Jørgen Roos´ film Knud, der loyalt skildrer den dansk-grønlandske “brobygger”. (…) Knud Rasmussen taler Kaallisut, og kan dermed, som den første ekspeditionsleder, berette “indefra” om grønlændernes eget liv og selvforståelse i tidens ånd med vægt på folkemindesamling og det mytologiske. (…) 
Indenfor dansk dokumentarfilm må Jørgen Roos (…) ses som en af de store Grønlandsskildrere og arvtagere fra Knud Rasmussen” (Læs mere i Glob og kulturmødet).

Credits