Film kan bygge bro og åbne for samtale om eksistentielle emner, som optager unge mennesker. Præster og konfirmander bruger fælles filmoplevelser som udgangspunkt for diskussioner om livets store spørgsmål. Og konfirmanderne laver selv film og fortæller historier, som udspringer af bl.a. biblen og tanker om eksistens.
Nu har præster i hele landet fået nye muligheder for at streame film til de 13-15-årige på undervisningsportalen Filmcentralen/Undervisning. Nogle af filmene handler om at blive konfirmeret som fx Ulla Søes dokumentarserie ’Mit livs konfirmation’, der følger fem konfirmanders forberedelser inden den store dag. Andre film handler om kærlighed, tro, sorg og andre almenmenneskelige temaer.
”De unge tænker meget over begreber som for eksempel skyld, ansvar, håb og mismod,” siger Hans Vium Mikkelsen, rektor ved Folkekirkens Uddannelses- og Videnscenter. ”Og det er emner, som både kristendommen og filmkunsten beskæftiger sig med. Film er et godt fælles medie, når præster skal tale ind i konfirmandernes livsverden. Film kan bygge bro og åbne for samtale om eksistentielle emner og de store temaer i livet."
Film som dåseåbner
Pernille Nærvig Petersen, der er præst og uddannelseskonsulent i Helsingør Stift, har samme oplevelse. Hun fortæller, at film kan fungere som ’en dåseåbner’ i dialogen med konfirmanderne.
”Film kan give et fælles udgangspunkt for en ligeværdig samtale. Hvis man taler med konfirmander om svære emner, kan de føle, at samtalen kommer for tæt på, og så bliver de tavse. Det er helt anderledes, når man taler ud fra en film. Så kan de unge snakke om følsomme emner uden selv at stå for skud.”
”En anden fordel ved at bruge film er, at der kommer flere stemmer ind i undervisningslokalet. Præsten undgår at stå og belære og er mindre i spil selv. Med film som ’Mit livs konfirmation’ får man andre unges stemmer ind i lokalet, og det kan konfirmanderne i højere grad identificere sig med, end hvis det er en voksens stemme, fx præstens. Konfirmanderne kan låne ord fra de unge i filmen, hvis de selv har svært ved at udtrykke tanker eller følelser.”
Storskærm i domkirken
I Haderslev domprovsti kan konfirmanderne komme til orde ved selv at fortælle med levende billeder. Her har en række præster de seneste seks år lavet kortfilm med konfirmanderne. Filmproduktionen slutter med en konkurrence, hvor der i år deltog 300 konfirmander med 70 film. En jury af præster indstiller de 20 bedste film, og biskoppen vælger to vindere, som får en pris for henholdsvis Bedste historie og Bedste tekniske kvalitet. Filmkonkurrencen foregår på storskærme i Haderslev Domkirke.
De to vinderhold i Haderslev Domkirke ved filmprisuddeling i marts. Præst Jakob Dam Knudsen fyrer konfettikanonen af og Biskop Marianne Christiansen annoncerer præmien: En tur i biffen med fuld popcorn-forplejning! (Foto: Poul Martin Langdahl.)
Initiativtageren til filmforløbet er Poul Martin Langdahl, der er sognepræst i Hoptrup kirke. Film kan noget helt særligt i konfirmationsforberedelsen, fortæller han:
”Hvis undervisning kun er et hjerneprojekt og ren vidensformidling, hvor præsten holder foredrag, bliver det kedeligt. Det er det levede og erfarede, der betyder noget. Når vi flytter formidling til en menneskelig oplevelse af, hvad liv og kristendom er, bliver det meget mere relevant og interessant for konfirmanderne. Filmforløbet bliver sat ind i en større ramme, som handler om at være opdagelsesrejsende i livet, og som slutter af med refleksion over, hvor vigtigt det er at være nysgerrig. Og man kan jo netop være nysgerrigt undersøgende med et kamera.”
Filmopgaven kan fx være at lave en film ud fra temaet ’Miraklet i din kirke’ eller at nyfortolke en af Jesus lignelser (”Vi har ikke tal på, hvor mange film vi har set om Den Barmhjertige Samaritan,” indskyder Poul Martin Langdahl). I år handlede de to vinderfilm om henholdsvis mobning og at vise nåde.
”Der sker også rent socialt noget dynamisk med konfirmationsholdet, når man arbejder med film,” siger Poul Martin Langdahl. ”Præsten får en tilbagetrukket rolle som den, der stiller opgaven, og hvis der så er tekniske spørgsmål, er det de unge, som er eksperterne. De hjælper hinanden, og det kan vise sig, at en, som ellers har det lidt svært i gruppen, er meget dygtig til for eksempel redigering. Og pludselig er det ham, alle går til og får hjælp af.”
De første år, hvor konfirmanderne arbejdede med film, blev der brugt iPads, hvor en række funktioner var blokeret for at undgå tosserier med filtre og helium-stemmer, fortæller Poul Martin Langdahl. Men snart løsnede præsterne op for reglerne.
”Vi fandt ud af, at der skal være plads til fis og ballade og at more sig over det sammen. Det er tillidsopbyggende, at konfirmationsundervisningen kan rumme det. Og det er kun en mindre del af filmene, der er fjolleri. Mange konfirmander tager opgaven, de får stillet, seriøst. Vide rammer giver plads til mere kreativitet.”
Ikke propaganda
Der opstår mange gode samtaler mellem præster og konfirmander under konfirmationsforberedelsen, fortæller Hans Vium Mikkelsen, og de samtaler kan blandt andet udspringe af film. Han understreger, at når man ser film i konfirmationsforberedelsen, må de meget gerne være åbne i deres budskab.
”Vi går ikke efter et tydeligt kristent budskab, for konfirmationsforberedelse er jo ikke propaganda. Vi vil gerne bruge filmene til at åbne for en samtale med konfirmanderne om eksistens, kristendom og tro. Det er ikke ofte, at konfirmanderne får givet rammer til at diskutere livets store spørgsmål. Det får de mulighed for i konfirmationsforberedelsen, hvor de bliver taget alvorligt og forhåbentlig har nogle samtaler, som de kan trække på senere i livet. Det er oplagt at lade samtalerne udspringe af film som ’Mit livs konfirmation’, hvor de unge medvirkende er meget reflekterede. At arbejde med sådan nogle film er en gave for konfirmanderne.”