Musik og film har gået hånd i hånd lige siden filmmediets oprindelse. Dengang var filmene stumme, og musik spillede derfor en særligt vigtig rolle i at understøtte filmenes temaer og stemninger samt i visse tilfælde gøre det ud for lydeffekter – ofte spillet live i biograferne af solopianister eller orkestre.
Den tradition bevarer København Stumfilmfestival, når festivalens første udgave løber af stablen fra 15.-19. januar. Her akkompagneres en stor del af filmvisningerne af live musik, som er komponeret til lejligheden af blandt andre Lars Fjeldmose og Ronen Thalmay, der begge har over 20 års erfaring som stumfilmkomponister.
Fjeldmose har bl.a. leveret ny musik til stumfilm som Carl Th. Dreyers 'Du skal ære din hustru' og 'Afgrunden' af Urban Gad, mens Thalmay bl.a. har komponeret til nye udgivelser af August Sandbergs 'Klovnen' og 'Himmelskibet' af Holger Madsen.
Hvor filmvisninger er identiske fra gang til gang, fortæller begge, at deres akkompagnementer beror på en høj grad af improvisation, der gør oplevelsen til noget helt særligt, som ændrer sig fra forestilling til forestilling.
"Jeg gør altid det, at jeg ser den pågældende film og komponerer nogle temaer – fx kærlighedstemaet eller jalousiteamet – som jeg så improviserer over til visningerne, sådan at jeg hele tiden er klar til at ramme de forskellige stemningsskift i billederne," fortæller Fjeldmose.
"Det er en dynamisk proces, og for mig giver det ikke rigtig mening at låse mig fast på, præcis hvad jeg skal spille. I stedet handler det om at blive inspireret af øjeblikket og lade sig inspirere, begejstre eller blive berørt af handlingen i filmen. Det gør det meget nærværende og er grunden til, at jeg elsker at spille til stumfilm – selv efter 22 år – og jeg tror også, det giver en helt særlig oplevelse for publikum, når man ikke ved præcis, hvad der vil ske," siger Thalmay.
Musik som medfortæller
Fjeldmoses musik følger værkernes periodespecifikke stilarter og stemninger, fx ekspressionisme til tyske film fra 1920'erne og ragtime til komedier fra 1910'erne, så der ikke opstår distraherende anakronismer.
Thalmay beskriver selv sin musikstilart som en mellemting mellem Rachmaninov og Gershwin. Og netop for at undgå unødige distraktioner, har han også valgt aldrig at spille musik, som er kendt i forvejen.
"Mit ideal er, at musikken lyder, som noget man har hørt før, uden egentlig at være det. Det skyldes, at jeg nogle få gange har prøvet at spille noget velkendt, hvor det har været som om folk blev hevet ud af oplevelsen af, at film og musik spiller sammen," fortæller han og fortsætter:
"Det er ikke meningen, at man skal fokusere på musikken, men derimod at den skal understøtte filmens dramatik og stemninger."
Lars Fjeldmose giver et eksempel fra sin egen musik til Sergei Eisensteins hovedværk 'Panserkrydseren Potemkin' fra 1925. I den berømte Odessa-trappescene fokuserer Fjeldmoses musik først på de russiske soldaters march med storladen revolutions- og marchmusik for derefter at centrere sig om en mor, der forsøger at komme op ad trappen med sit sårede barn. Her skifter musikken til morens lavmælte tema og navigerer publikums opmærksomhed væk fra spektaklet.
"På den måde kan komponisten også fortælle publikum, hvad de skal lægge mærke til, og således bliver musikken en central medfortæller i historien," fortæller Fjeldmose. "Musikken kan jo nogle gange manipulere en hel sal til at opleve noget specielt – fx om man skal grine eller græde."
Samtidig er begge to enige i, at det er filmen, som skal være i centrum.
"Filmen er jo det vigtigste, og derfor skal musikken også være afstemt i forhold til værket. Er det en lille, intim film med få skuespillere, så nytter det ikke noget, at man sidder og buldrer løs. Jo mindre, man lægger mærke til musikken, des bedre er det egentligt gjort – medmindre det selvfølgelig er en helt særlig komponist som John Williams," siger Thalmay.
Grundlaget for nutidens filmkultur
Selvom stumfilmmusikken overvejende er karakteriseret ved improvisation modsat det meste musik til nutidens tonefilm, fra de helt store symfoniske musikstykker til elektronisk musik, påpeger både Fjeldmose og Thalmay den store lighed mellem de to former for filmmusik.
"Stumfilm og den dertilhørende musik er grundlaget for den filmkultur, vi har i dag. Her startede det med virkelig enkle virkemidler, og det synes jeg er interessant at bevare," forklarer Thalmay.
"Meget filmmusik i dag er jo bygget op på samme måde som stumfilmmusikken var: Den kan være fortællende, stemningsgivende og inkorporere lydeffekter fra filmens univers. Det stammer jo i virkeligheden fra operaen, med ledemotiver tilknyttet karakterer som hos Richard Wagner – noget man også ser i alt fra Hans Zimmers musik til 'Pirates of the Caribbean' til Ennio Moriccones musik til 'Once Upon a Time in the West' og 'The Good, the Bad and the Ugly'," siger Fjeldmose.
Og netop derfor er det vigtigt at holde fast i traditionen med at spille stumfilmmusik live, fastslår begge komponister.
"Det giver en historisk forståelse af filmen som kunst og den udvikling mediet har taget. Det er vigtigt nogle gange at gå tilbage til rødderne og genopdage, hvad det er, der gør filmmusikken og filmmediet specielt. Og at alle idéerne til de fortælleteknikker, vi bruger i dag, faktisk var tilstede i starten af 1900-tallet," fortæller Fjeldmose.
København Stumfilmfestival løber af stablen i Cinemateket fra 15.-19. januar.