Børn er ikke bare børn. Børn er meget forskellige, det er mit udgangspunkt. Forskellige i alder, livsvilkår, ydre og indre liv. Og når vi fortæller historier til dem, skal vi have øje for nuancerne og kompleksiteten i deres liv. Vi skal fx. skabe karakterer lige så omhyggeligt som, når vi udvikler karakterer til en voksenfilm. Børn og unge er mennesker i egen ret, og de har behov for at få reflekteret deres liv, deres udfordringer, relationer, sorger og glæder – lige der, hvor de er.
Jeg bryder mig ikke om begrebet coming-of-age-film, for det lyder som om barndommen og ungdommen er en fase, der skal overstås på vej til at blive den rigtige voksne person: ”Du skal prøve det og det for første gang, tage ved lære, udvikle dig i en bestemt retning for at blive dig”. Men det skal vi jo allesammen - udvikle os hele tiden. Så det er ligeså meget et menneskesyn, jeg advokerer for. Hverken unge eller børn er kun uvidende, ufærdige og skrøbelige, mens voksne er robuste, statiske og ved alt. Når det er sagt, er der selvfølgelig forskel på at fortælle fra en børnesynsvinkel end fra en voksen-ditto. Børnevinklen finder man netop ved at lytte, måske researche, nuancere sin hovedkarakter og holde fast i den position man fortæller fra - det gør også fortællingen interessant for andre. Jeg synes den aktuelle 'En helt almindelig familie' har gjort netop dét rigtig godt.
Det er svært at sige noget generelt om børneliv i dagens Danmark. Det er kort, og det er tit meget styret. Der er et stort pres på ungerne ift. til hele tiden være på vej, hele tiden blive bedre til noget. Det stresser dem, det viser alle undersøgelser. Der er meget, de skal nå, opnå, og forholde sig til i deres eget liv, men også gennem den digitale verden af underholdning og kommunikation, som er så vild. De er storforbrugere, og derfor er der rigtig mange, der vil dem noget, på alle mulige platforme.
Jeg er bevidst om, at medierne har stor indflydelse på børn og unges udvikling – følelsesmæssigt, socialt, kreativt og kognitivt. Det indhold, vi tilbyder, påvirker ikke bare deres dannelse, men også deres livskvalitet. Derfor er jeg optaget af forholdet mellem det levede liv og de projekter, som jeg støtter. Relevans et vigtigt kriterium. Det handler om den relevans, filmen eller serien får, når den udfolder specifikke karakterer og samtidig afspejler nogle generelle udfordringer. Film kan både afspejle noget meget genkendeligt og samtidig åbne for helt nye perspektiver – måske aflive fordomme, styrke ens selvfølelse eller vække medmenneskelig nysgerrighed og empati.
Børn elsker at fordybe sig. De er virkelig gode til at nørde, at gå vildt op i noget. De kan lukke verden ude når de læser en bog, spiller et spil eller graver et hul. Det er jo en lykke for os, der arbejder med fortællinger. Der er ingen modsætning mellem fordybelse og underholdning. Små historier på Insta eller snapchat kan godt ramme dybt. Vi skal kunne spille med på børnenes lyst og evne til fordybe sig. Vi skal tænke i fortællinger, der udfolder sig i flere universer, og vi skal huske, at de fra sociale medier forventer selv at være aktive.
Det har været en kæmpe fornøjelse at være filmkonsulent for den del af branchen, der arbejder med kort- og dokumentarfilm til børn og unge. Det kan godt være, at det er et nicheområde, men der er tårnhøje ambitioner, masser af kompetencer og faglig stolthed i den del af branchen. Der er vigtig fortællelyst og stort mod til at gå i lag med svære emner og fortælle i øjenhøjde. Men vi skal alle sammen fortsat arbejde med, hvordan vi holder fast i børnevinklen, hvordan vi finder de fortællinger, der er relevante lige nu, og hvordan vi skaber universer, som de kan fordybe sig i.
Ulla Hæstrup har i alt støttet 52 produktioner i sin tid som konsulent. Blandt dem er:
Alle film og serier støttet af Ulla Hæstrup