Klipperen er filmens trommeslager

OSCAR. Den danske klipper Mikkel E.G. Nielsen håber, at hans historiske Oscar-nominering for den amerikanske film 'Sound of Metal' kan være med til at sætte mere fokus på klipperens rolle i dansk film.

Da Mikkel E.G. Nielsen sidste mandag blev nomineret til en Oscar for bedste klipning for sit arbejde på den amerikanske dramafilm 'Sound of Metal' af Darius Marder, var det som den første danske klipper nogensinde. En hæder, han selvsagt er glad for, både personligt og på vegne af filmen, der er nomineret til seks statuetter. Men også som repræsentant for den danske klipperstand, som han mener savner den offentlige anerkendelse, den fortjener. 

"Jeg synes, det er på tide, at vi fokuserer på klipperens rolle her i Danmark – specielt fordi vi har så mange dygtige klippere. Det ved man godt i branchen, hvor vi får masser af intern anerkendelse. Men udadtil bliver klipperen stadig set som en sekretær, der bare tager imod ordrer fra instruktøren. Det er jeg ked af på mit fags vegne," siger Mikkel E.G. Nielsen. Han undrer sig bl.a. over, at der herhjemme ikke bliver uddelt en Bodil til bedste klipning, hvorimod han netop har vundet en pris ved den amerikanske pendant, Critics' Choice Award.

Som klipper omskriver du manuskriptet sammen med instruktøren samtidig med, at du er publikums øjne og ører.

- Mikkel E.G. Nielsen

Og hvorfor er det så, at vi skal interessere os for klippefaget? Fordi klipperen er essentiel for historiefortællingen, anfører Mikkel E.G. Nielsen.

"Som klipper omskriver du manuskriptet sammen med instruktøren samtidig med, at du er publikums øjne og ører. Du hjælper med at forløse instruktørens vision, men skal også indimellem beskytte historien fra instruktøren selv, som måske har set sig blind på sine egne ideer. Du skal finde løsninger på de strukturelle eller karaktermæssige problemer, der ofte viser sig ved klippebordet, og finde balancen mellem det, som instruktøren drømte om, og det, der kunne lade sig gøre på optagelserne. Og du skal finde filmens tone, åndedræt og rytme."

I den forstand kan man sammenligne klipperen med trommeslagerens rolle i et band, mener Mikkel E.G. Nielsen. Han spiller selv trommer og har altid et trommesæt med i klipperummet.

Sagde instruktøren imod

Derfor kunne han i særlig grad identificere sig med Ruben, hovedkarakteren i 'Sound of Metal', spillet af Riz Ahmed, der er trommeslager i en metalduo, indtil han pludselig mister hørelsen og må revidere hele sit liv og sin identitet. 

"Jeg søger projekter, der skræmmer mig lidt, og her havde instruktøren Darius Marder sat barren ekstremt højt: Han ville skabe en film, hvor døve, der normalt er marginaliserede, får en totaloplevelse, og hvor vi som hørende for første gang oplever, hvordan det er at være døv. Jeg læste manuskriptet som en auditiv udgave af 'Dykkerklokken og sommerfuglen'," siger han med reference til Julian Schnabels drama fra 2007, der udelukkende fortælles fra filmens lamme hovedpersons synsvinkel.

Jobbet fik han, fordi han var den eneste kandidat, der sagde Darius Marder imod i forhold til klippeprocessen, da han insisterede på at komme med sit eget bud på første gennemklip uden instruktørens anvisninger. "Jeg gider ikke bare være nogle hænder. Samarbejdet skal være en dialog, og det var vigtigt for mig at danne mig mit eget indtryk af materialet." Heldigvis ville instruktøren gerne udfordres.

Lyden af at blive døv

'Sound of Metal' tager os med helt ind i hovedpersonens subjektive oplevelse af at blive døv og lære at leve med den nye stilhed. For at formidle Rubens klaustrofobiske, forvirrende og frustrerende oplevelse har Mikkel E.G. Nielsen dels arbejdet med at holde publikum på samme informationsniveau som Ruben, dels ved at vække publikums sanser fra første færd. Bl.a. i en scene, hvor Ruben laver morgenmad til sin kæreste og bandmakker, Lou. 

"Vi får publikum til at lægge mærke til detaljerne og lyden af smoothie og kaffe, sådan at de selv oplever, at der mangler noget, når lyden er væk, næste gang, vi viser det," forklarer Mikkel E.G. Nielsen. Hans største udfordring var at finde balancen mellem, hvornår publikum skulle være inde i hovedet på Ruben, og hvornår man skulle betragte ham udefra.

"Hvis vi hørte alt fra Rubens perspektiv, ville vi ikke få den fulde oplevelse. Men ved at introducere det subjektive filmsprog i enkelte scener tidligt i filmen, indgår vi i en kontrakt med publikum, hvor vi med samme virkemidler senere i filmen kan opnå en stor emotionel effekt. Det var vanvittigt spændende at arbejde med," siger Mikkel E.G. Han vurderer, at filmen er gået ekstra rent ind hos publikum under corona, fordi "vi alle sammen har følt os låst inde og måske opdaget, at det er svært at sidde stille." 

Klippet ud af Malmros-film

Mikkel E.G. Nielsen fik øjnene op for klippejobbet, da hans århusianske skoleklasse optrådte som statister i Nils Malmros' 'Kærlighedens smerte'. "Vi glædede os sådan til at se filmen alle sammen. Men da vi så var inde og se den, optrådte jeg ikke i én eneste frame. Min bedste ven, Stig, var til gengæld med hele tiden. Dér gik det op for mig, at der faktisk sidder nogle personer bagved og træffer nogle valg. Det gjorde mig nysgerrig på arbejdet," fortæller han.

Han blev uddannet fra Den Danske Filmskole i 2001 og klippede i årene efter en lang række danske film som 'Reconstruction', 'Kongekabale', 'Dear Wendy' og 'En kongelig affære'. I de senere år har han primært arbejdet internationalt, bl.a. som klipper på Cary Fugunagas Oscar-nominerede Netflix-drama 'Beasts of No Nation' fra 2015 og Robin Wrights spillefilmdebut 'Land', der havde premiere på Sundance Film Festival i januar. Siden 2011 har han været del af det amerikanske klippefirma RockPaperScissors, hvor han klipper alt fra spillefilm og serier til reklamer, musikvideoer og titelseksvenser. En god mulighed for at forfine sit håndværk og arbejde sammen med andre klippere, mener han. 

Inden corona satte ind, splittede han sin tid mellem Frederiksberg og New York, men har klippet stort set hele 'Sound of Metal' fra hjemmefra. Mikkel E.G. Nielsen ser da også i høj grad stadig sig selv som en del af den danske filmbranche. Han taler varmt om Filmskolens klipperuddannelse, som han giver æren for, at vi i Danmark har "så mange historiefortællere i verdensklasse", fordi det er unikt, at seks elever følges ad og udvikler et filmsprog sammen gennem fire år. Og i det hele taget om dansk film og "det unikke filmsammenhold" herhjemme. 

"Alle klippere glæder sig over, at jeg er blevet Oscar-nomineret, for det er med til at åbne nogle døre for, at der både kommer projekter til os i Danmark, og at vi kan komme ud."