Vinderne af Spilprisen 2022

SPIL. Tirsdag aften kårede Producentforeningen de bedste danske spil til Spilprisen 2022. Aftenens helt store vinder blev IO Interactive med spillet 'Hitman 3', der foruden hovedprisen også løb med priserne for Best Visual og Best Game Design. Se alle vinderne.

Producentforeningen har årligt siden 2013 udpeget de bedste danskudviklede spil i samarbejde med spilbranchen. Årets udgave af Spilprisen fandt sted i et fyldt Bremen Teater i København med journalist Marie Høst som vært. 

Foruden tre priser til IO Interactive's 'Hitman 3' var der også hæder til mindre selskaber, som det unge Invisible Walls, der med multiplayer-spillet 'First Class Trouble' blev kåret til Best Debut, enmandshæren Nifflas (alias Nicklas Nygren) hvis spil 'Ynglet' vandt for Best Audio, The Outer Zone og deres rendyrkede indiespil 'Mind Scanners', der vandt for Best Narrative og succeshistorien Ghost Ship Games, der fik prisen Best Live Game for online-spillet 'Deep Rock Galactic'. Alle fire spil er støttet af Filminstituttets Spilordning.

Årets vindere af Spilprisen

Best Debut: First Class Trouble by Invisible Walls 
Best Audio: Ynglet by Nifflas and Triple Topping 
Best Visuals: Hitman 3 by IO Interactive 
Best Game Design: Hitman 3 by IO Interactive 
Best Emergent Experience: SpotRacers by Level Up Garage 
Best Kids Game: Rosas Nabolag by Dwarf 
Best Narrative: Mind Scanners by The Outer Zone 
Best Live Game: Deep Rock Galactic by Ghost Ship Games 
Game of The Year: Hitman 3 by IO Interactive

Læs mere om Spilprisen på spilprisen.dk