European Film Promotion (EFP) afholder hvert år Producers On The Move i forbindelse med Cannes Film Festival.
Formålet er at styrke nyere europæiske producenters netværk i den internationale filmbranche og sætte dem i kontakt med potentielle koproduktionspartnere. Det sker gennem et intensivt forløb med møder, pitchingfora, casestudier, sociale sammenkomster og pressetiltag.
De medlemslande, der udgør European Film Promotion, kan hver indstille én kandidat til Producer on the Move. For at blive indstillet skal en række kriterier være opfyldt og et vist antal point opnået på baggrund af producentens filmografi. Læs mere om kriterierne i formularen, som skal udfyldes med de sammenlagte point, som vil være afgørende for at komme i betragtning til programmet.
Den endelige danske kandidat, der skal indgå i feltet af europæiske producere, udpeges blandt de indstillede kandidater af repræsentanter fra Filminstituttet, hvorefter EFP udvælger de i alt 20 europæiske producere, baseret på en point sammenlægning for de indsendte nationale kandidater.
Programmet afvikles i to dele. Den første del foregår online den 30. april til 3. maj inden Cannes-festivalen og den anden del under festivalen fra 16. til 20. maj.
Læs mere om programmet og ansøg ved at udfylde og indsende formaleren, inklusiv pointsammenlægning til international@dfi.dk, senest mandag 4 marts 2024 kl. 12.00.
Tidligere danske deltagere
- Eva Jakobsen (2014)
- Katja Adomeit (2015)
- Mikkel Jersin (2016)
- Ditte Milsted (2017)
- Per Damgaard Hansen (2018)
- Nina Bisgaard (2019)
- Monica Hellström (2020)
- Kasper Dissing (2021)
- Emile Hertling Péronard (2023)