120.000 så Kvinden i buret

BIOTAL. Mikkel Nørgaards "Kvinden i buret" blev i premiereweekenden set af 120.522 biografgæster – den næstbedste åbning i mere end 10 år.

Med 120.522 solgte billetter går "Kvinden i buret" ind på en 2.-plads over bedste åbningsweekender i det seneste ti-år. Medregnes forpremierer, har "Kvinden i buret" allerede rundet 175.000 billetter.

120.522 billetter på fire dage

Filmens premiereweekend er kun overgået af "Klovn – The Movie" fra 2010, som også er instrueret af Mikkel Nørgaard og produceret af Louise Vesth.

  TOP 10 - åbningsweekender siden 2003 Premiere Billetter 1. weekend Billetter
Total
1 Klovn - The movie 16.12.10 140.302 855.174
2 Kvinden i buret 03.10.13 120.522  
3 Jagten 10.01.13 119.349 673.022
4 Anja & Viktor - brændende kærlighed* 19.01.07 114.179 346.845
5 Sorte Kugler* 12.06.09 95.722 402.426
6 Flammen og citronen* 28.03.08 93.059 667.601
7 Anja efter Viktor 04.04.03 88.621 345.563
8 Hvidsten Gruppen 01.03.12 87.542 764.516
9 Den skaldede frisør 06.09.12 84.427 644.729
10 Rejsen til Saturn* 26.09.08 83.644 401.015

* Film, der havde premiere før 2010, havde en tre-dages premiereweekend. Siden 2012 har premiereweekenden været fire dage.

Det er anden gang i år, at en film åbner så imponerende. I januar var det Thomas Vinterbergs "Jagten", der tog publikum med storm. Der blev det til i alt 119.349 billetter i første weekend.

"Kvinden i buret" er ikke den eneste danske film, der havde premiere i torsdags. Ask Hasselbalchs "Antboy" har solgt 21.681 billetter på sine første fire dage i biograferne, hvilket er en fin start for en ny familie-film her en uge før efterårsferien.

Længere tilbage i tiden er der dog også imponerende salgsrekorder. I 2001 åbnede "Anja og Viktor" med 150.813 billetter på blot tre dage, hvilket er den bedste weekend-åbning, der er registreret for en dansk film.

Aktuelt billetsalg for danske film