Europas næststørste festival med film for børn og unge, Cinekid, har i år udtaget fem danske film til programmet.
Esben Toft Jacobsens animationsfilm "Den kæmpestore bjørn" deltager i Cinekids internationale konkurrence, mens Vibeke Muasyas familiedrama "Kidnappet" er med i Panorama-kategorien.
I en serie med Cinekid-vinderfilm fra de seneste 25 år vises de tre danske film "Drømmen", "Ørnens øje" og "Tempelriddernes skat".
Hvert år i efterårsferien får 35.000 børn mulighed for at opleve én eller flere af de i alt 200 medieproduktioner, som Cinekid præsenterer. Foruden film i mange formater, omfatter produktionerne også tv-serier, cross-media produktioner og interaktive installationer.
Læs mere om Cinekid filmfestival (18.-21. oktober)