Martin Zandvliets "Applaus" har deltaget i konkurrenceprogrammet på den 11. Mumbai Film Festival, og torsdag den 5. november modtog Paprika Steen prisen for bedste kvindelige hovedrolle.
Karlovy Vary International Film Festival i Tjekkiet og Hamptons Film Festival i USA har tidligere i år hædret Paprika Steen for hendes rolle i "Applaus", der for tiden kan ses i danske biografer.
Filmen er produceret af Koncern Film med støtte fra New Danish Screen.