Biers Hævnen på Oscar-kurs

Det amerikanske filmakademi har valgt Susanne Biers "Hævnen" som en af de ni film, der kan opnå en Oscar-nominering i kategorien Best Foreign Language Film.

Susanne Biers "Hævnen", der søndag vandt en Golden Globe, er i dag indstillet af Academy of Motion Picture Arts and Sciences som en af de ni film, der kan opnå en Oscar-nominering i kategorien Best Foreign Language Film.

De ni shortlistede film er:

Algeriet, "Hors la Loi" ("Outside the Law"), Rachid Bouchareb
Canada, "Incendies", Denis Villeneuve                 
Danmark, "Hævnen" ("In a Better World"), Susanne Bier
Grækenland, "Dogtooth", Yorgos Lanthimos
Japan, "Confessions", Tetsuya Nakashima
Mexico, "Biutiful", Alejandro González Iñárritu                 
South Africa, "Life, above All", Oliver Schmitz
Spanien, "Tambien la lluvia" ("Even the Rain"), Iciar Bollain
Sverige, "Simple Simon", Andreas Ohman

Fem film vil blive nomineret. Hvilke offentliggøres tirsdag den 25. januar, og selve Oscar-festen finder sted den 27. februar.

Oscar-processen

Vejen mod en Oscar i kategorien Best Foreign Language Film er lang.

Hver nation kan indstille én film til nominering. Filmene er derefter blevet vurderet af medlemmer fra The Academy of Motion Picture Arts and Sciences. De har valgt seks af de ni film, der er med på den såkaldte shortlist, som er offentliggjort i dag. De sidste tre film er valgt af en komite under Academy of Motion Picture Arts and Sciences.

Ud fra shortlisten skal 20 medlemmer fra Los Angeles og 10 medlemmer fra New York i den kommende weekend stemme om, hvilke fem af de ni film, der opnår nomineringerne, som meldes ud på tirsdag. 

"Hævnen" er produceret af Sisse Graum Jørgensen for Zentropa med støtte fra Det Danske Filminstitut. Historien er af Susanne Bier og Anders Thomas Jensen, manuskriptet af Anders Thomas Jensen, fotograf er Morten Søborg, dff, og klip ved Pernille Bech Christensen.

www.oscars.org

Golden Globe til Biers Hævnen

Sundance med to danske film