Børnejuryens priser på BUSTER

BUSTER. De første tre priser og en Special Mention er uddelt. De sidste priser uddeles i aften.

Igen i år uddeles priserne ved BUSTER Filmfestival på to separate uddelinger. Fredag formiddag blev Børnejuryens priser uddelt i en fyldt Sal 1 i Palads efterfulgt af forpremieren på 3D-animationsfilmen "Grusomme mig" af Pierre Coffin og Chris Renaud.

Børnejuryens priser

Årets hovedpris fra BUSTER's Børnejury, Bedste Film til Børn, gik til tyske Christian Ditters "Vorstadtkrokodile".

Bedste Børneskuespiller blev franske Jules Ritmanic for præstationen i "Hands up" af Romain Goupil.

Publikum har i løbet af festivalen kunnet stemme på 10 nominerede børnefilm til Politikens Publikumspris, og vinderen blev det franske 2. verdenskrigsdrama "La Rafle" instrueret af Roselyn Brosh.

Desuden gav Børnejuryen en Special Mention til Sae Ron Kim for hendes præstation i Ounie Lecomtes "A Brand New Life".

Senere i dag uddeles de resterende 4 priser i Filmhuset på Gothersgade 55.

Tags: