"Godless" udspiller sig i en fjern bulgarsk by, hvor en sygeplejerske passer ældre mennesker med demens og supplerer sin indkomst og morfinafhængighed ved at sælge deres id-kort på det sorte marked. Da hun møder en ny patient, åbner en anden verden sig for hende, og det får voldsomme konsekvenser.
Filmen er koproduceret af Eva Jakobsen, Katrin Pors og Mikkel Jersin for danske Snowglobe, og Det Danske Filminstitut har koproduktionsstøttet med 900.000 kr. Peter Albrechtsen har stået for filmens sound design, og en del af postproduktionen er foregået i Danmark, hvor blandt andet Ian Bach og Slowmotion FX har stået for colorgrading.
Locarno Filmfestival (3.-13. august)