Kvindagtige tøsedrenge og farlige trækkerdrenge. Tragiske transvestitter og forelskede skoledrenge. Tag med på en guidet tur gennem bøssernes danske filmhistorie.
Søren Bygbjerg, journalist og cand.mag. i medievidenskab, fortæller om repræsentationen af mandlig homoseksualitet i danske spillefilm. Til foredraget har Søren Bygbjerg udvalgt nogle af de vigtigste, de sjoveste og de mest pinlige eksempler.
Foredraget finder sted i forbindelse med World Outgames, der afholdes i København fra den 25. juli til den 2. august.
Arrangementet er gratis og finder sted på Hovedbiblioteket i København, Krystalgade 15, fredag den 31. juli kl. 16.00.