Danske film og filmfolk på Toronto Filmfestivalen

TORONTO. Der er dømt dansk jul på Toronto Filmfestivalen, hvor Paprika Steens 'Den tid på året' får verdenspremiere fredag den 7. september. Festivalen i den canadiske storby danner også ramme om premiererne på Michael Noers historiske drama 'Før frosten' samt Janus Metz og Sine Plambechs dokumentarfilm 'Hjertelandet'.

Mens publikum herhjemme må vente lidt endnu, får gæsterne på Toronto Filmfestivalen snart mulighed for at indløse billet til tre af efterårets og vinterens danske premieretitler: Paprika Steens 'Den tid på året, Michael Noers 'Før frosten' og Janus Metz og Sine Plambechs 'Hjertelandet'.

Årets festival præsenterer desuden en håndfuld internationale koproduktioner, hvor danske filmfolk medvirker i kreative eller tekniske funktioner, og er vært for verdenspremieren på Thomas Vinterbergs drama om Kursk-forliset i 2000.

Toronto Filmfestivalen, også kaldet TIFF, er en af verdens førende publikumsfestivaler. Filmbegivenheden i Canadas største by er desuden et vigtigt samlingspunkt for køb og salg af film, hvert år med omfattende deltagelse af filmkøbmænd, festivalprogramlæggere og presse fra hele verden. Festivalen afholdes i år for 43. gang og finder sted fra 6. til 16. september. Se mere på tiff.net.

'Hjertelandet' får dansk biografpremiere den 20. september, 'Den tid på året' den 8. november, og 'Før frosten' den 10. januar.

'Før frosten' af Michael Noer. Foto: Jonas Jacob Svensson

Overblik over danske film og filmfolk i Toronto

Contemporary World Cinema

  • Den tid på året af Paprika Steen
    Produceret af Mikael Rieks for Nordisk Film
    Verdenspremiere: 7. september
  • Før frosten af Michael Noer
    Produceret af René Ezra, Matilda Appelin og Tomas Radoor for Nordisk Film
    Verdenspremiere: 8. september
'Hjertelandet' af Janus Metz og Sine Plambech. Foto: Christian Vium

TIFF Docs

  • Hjertelandet af Janus Metz og Sine Plambech
    Produceret af Lise Lense-Møller for Magic Hour Films
    Verdenspremiere: 8. september

Koproduktioner med dansk medvirken

  • Angels Are Made of Light af James Longley (TIFF Docs)
    USA, Danmark, Norge
    Dansk koproducer: Signe Byrge Sørensen for Final Cut for Real
  • Birds of Passage af Ciro Guerra og Cristina Gallego (Contemporary World Cinema)
    Colombia, Danmark, Mexico, Frankrig
    Dansk koproducer: Katrin Pors for Snowglobe
  • Grænse af Ali Abbasi (Contemporary World Cinema)
    Sverige, Danmark
    Dansk koproducer: Nina Bisgaard for Meta Film
    Dansk premiere: 27. september
  • Our Time af Carlos Reygadas (Masters)
    Mexico, Frankrig, Tyskland, Danmark, Sverige
    Dansk koproducer: Katrin Pors for Snowglobe

Mere dansk

  • Kursk af Thomas Vinterberg (Special Presentation)
    Belgien, Luxembourg
    Produceret af Via Est and Belga Productions
'Grænse' af Ali Abbasi. Foto: Meta Film
Tags: