Antonio Tublén og Alexander Brøndsted spilder ikke tiden: Deres seneste spillefilm, "LFO" (2013), tog 10 dage at indspille og seks måneder fra idé til færdiggørelse.
Sammen med en evne til at få et beskedent budget til at række langt – "LFO" kostede blot en million kr. – giver dette bemærkelsesværdige arbejdstempo den dansk-svenske duo en højt skattet kreativ frihed, som de omsætter til værker, der ikke ligner nogen andre.
"Med de teknologiske muligheder, vi har i dag, behøver du ikke at 'spørge om lov' til at lave film – det er bare at gå i gang," slår Antonio Tublén fast.
Denne gør det selv-tilgang betyder, at han og Alexander Brøndsted selv udfylder en række af de vigtigste funktioner såvel som de mere jordnære: Instruktion, manuskript, produktion, fotografering, musikkomposition, ja, faktisk er de også selv runnere på deres optagelser.
Den svære balance
Deres nye spillefilmprojekt, "Robin", handler om en kvinde med hukommelsestab, som nages af en følelse af, at noget meget dramatisk er hændt hende. Der er tale om en psykologisk thriller, men vel at mærke Antonio Tublén og Alexander Brøndsteds take på en sådan, for de forbeholder sig også denne gang retten til fri leg med filmgenrenes sprog og koder.
Deres høje tempo resulterer med andre ord ikke i simple værker: Debutfilmen med den frækt forpligtende titel "Original" (2009) er en usædvanligt vinklet romantisk komedie, mens "LFO" muligvis bedst kan beskrives som minimalistisk science fiction-dramedy. "Original" følger en identitetskriseramt ung mand, der både skal kurtisere en smuk, men intimiderende, kvinde, holde en flok kriminelle fra døren og få sin sindslidende mor ud af en tvivlsom læges kløer. "LFO" skildrer en ensom videnskabsmand, der bruger sine usædvanlige evner til at manipulere naboparret på temmelig amoralsk vis.
Begge film udspiller sig i særegne og stemningsmættede universer, en slags forskudt virkelighed.
"Vi laver det, man på engelsk kalder elevated drama", forklarer Antonio Tublén. "Der er en grundhistorie, et drama, med ægte følelser og figurer med substans, som vi så lægger forskellige genrepræg henover, så historien kan noget mere."
"Det handler om at få genre-inspirationen og de menneskelige følelser til at balancere", supplerer Alexander Brøndsted. "Det er en svær kunst, men vi kan godt lide at få folk til både at grine og græde – og der må gerne være bare et øjeblik fra den ene sindstilstand og den anden. For os er det dér nerven for alvor ligger i det at fortælle historier. Hvis man nogle steder føler sig usikker på, om det er okay at grine, er det i øvrigt heller ikke noget, vi har et problem med."
Det følelsesmæssige budget
Antonio Tublén og Alexander Brøndsted mødte hinanden i tv-branchen for 20 år siden og faldt snart i snak om både film og musik.
"Vi fik en idé til en kortfilm og så udviklede det sig derfra. Siden foretog vi den klassiske rejse fra kortfilm til novellefilm til spillefilm", siger Alexander Brøndsted.
Filmværkstedet blev en slags filmskole for duoen, og selvom de for syv år siden tog springet til spillefilmformatet, føler de ingen trang til at lege med et stort produktionsapparat.
Om fordelene ved at arbejde med beskedne budgetter siger Antonio Tublén uddybende:
"Der findes to slags budgetter: Et finansielt og et følelsesmæssigt. Jo mere du har brug for af det første, jo mere deponerer du af det sidste. Store budgetter kan betyde, at ventetiden til optagelse bliver længere, og vi elsker at komme hurtigt i gang, fordi det for os giver den største gejst. Et støttesystem, som er gearet til en hurtig start, passer derfor perfekt til os. Så vi er rigtig glade for DFI's low-budget pulje."
"Budget, ambition og historie skal gå op i en højere enhed", fastslår Alexander Brøndsted. "Jo færre investorer, man skal forholde sig til, jo mere frihed har man. Vi har aldrig fokuseret på, hvad vi bliver nødt til at vælge fra, kun på, hvad vi kan vælge til – og så været glade for det.
Selv med et budget på 100 millioner bliver du jo alligevel nødt til at vælge et eller andet fra, og hvis du ærgrer dig over det, dræner det dig bare for energi og legelyst. Og jeg er for gammel og tjener for lidt til ikke at have det sjovt med det jeg laver."
"God one-liner!", griner Antonio Tublén, der ligesom sin makker er 45 år.
Kunsten at manipulere
"En anden vigtig pointe er, at man tør afprøve meget mere, når man arbejder med et lavt budget", siger Antonio Tublén, og Alexander Brøndsted fortsætter:
"Det er mest på papiret, at der er en egentlig arbejdsdeling mellem os. Reelt er vi et kreativt team, der lapper indover hinanden. Det bliver vi faktisk nødt til, fordi vi har så lille et hold. Der ligger også en frihed i det, for på store produktioner er rollerne jo meget mere adskilte."
Duoens "need for speed" er også til dels afspejlet i deres fortælletempo: I både "Original" og "LFO" skaber de et tjept og glidende lyd- og billedflow, som man fristes til at kalde hypnotisk. Og hypnose er da også noget, der i den grad optager filmskaberne: Det går igen i deres to spillefilm og spiller også en rolle i "Robin". Hvad skyldes denne fascination?
"Det handler nok om at rejse langt ind i figurernes bevidsthed. Det er noget, der optager os meget", siger Alexander Brøndsted, og Antonio Tublén tilføjer: "Vi har det også med at vende tilbage til temaer som manipulation og iscenesættelse. Der er et meta-lag på færde i den forstand, at figurerne er iscenesættere i den fiktion, vi har iscenesat."
I "Original" medvirker både danske og svenske skuespillere, ja, sågar en dansk-svensk i skikkelse af David Dencik. Hvordan har duoens dansk-svenske baggrund præget samarbejdet?
"Vi tænker ikke så meget over det", siger Alexander Brøndsted. "Vi arbejder lige godt i Danmark og Sverige, og i "Original" blandede vi også de to sprog uden at tænke over det. Det var logisk for os og havde måske virket ligeså logisk for andre, hvis det havde været et par år senere, hvor "Broen" jo løb over tv-skærmen."
Hvordan filmduoens helt egen logik kommer til udtryk i en thriller-optik, får vi andre syn for, når "Robin" har premiere.
"Robin" er støttet med 3,6 mio. kr. af Det Danske Filminstitut ved filmkonsulent Mikkel Munch-Fals. Ping Pong Film producerer. Filmen, der har Rosalinde Mynster i titelrollen som Robin, forventes at kunne møde sit publikum primo 2017.
