Debat om fremtidens København / DOX TEMA

Oplev byens rum gennem dokumentarfilm-instruktør Max Kestners poetiske film om København og deltag i debat med politikerne om visioner for vores hovedstad.

Max Kestners poetiske dokumentarfilm, "Drømme i København", fører os ind i de københavnske byrum, lejligheder og baggårde og fortæller i brudstykker historier om menneskene, der bor der. Filmen åbnede CPH:DOX, og festivalen byder nu på flere visninger.

Lørdag den 14. november kl. 16.30 kan "Drømme i København" ses i Grand Teatret, hvor instruktøren selv vil være til stede.
Billetbestilling

Fakta

Søndag den 15. november kl. 9.30 vises filmen i Grand Teatret med efterfølgende debat kl. 11.00-12.00. Politikere fra hele spektret vil diskutere, deres visioner for vores hovedstad. I panelet deltager Klaus Bondam (B), Mogens Lønborg (C), Mikkel Warming (Ø), Lars Dueholm (V), Anne Vang (A), Ayfer Baykal (F) og Carl Christian Ebbesen (O).
Info og billetter til visning og debatarrangement

Søndag den 22. november kl. 10.00 inviterer Dansk Arkitektur Center  til søndagsfilm i Grand Teatret , hvor "Drømme i København" introduceres af arkitekt, filminstruktør og Ph.D. Morten Meldgaard.
Info og billetter 

"Drømme i København" er produceret af Up Front Films. Filmen får officiel premiere i Grand Teatret den 7. januar.