Det kører for Drive

INTERNATIONALT. Nicolas Winding Refns "Drive" er kommet rigtigt godt ud af starthullerne i USA. I England varmer filmmagasinet Little White Lies op til premieren den 23. september med et blad dedikeret til Refns film.

Den internationale opmærksomhed på "Drive" har været stor, siden Nicolas Winding Refn modtog prisen som bedste instruktør i Cannes.

I England, hvor "Drive" får premiere på fredag, har filmmagasinet Little White Lies sendt et nummer på gaden, hvor første halvdel alene behandler filmen og dens univers. Der er interviews med Nicolas Winding Refn, skuespiller Ryan Gosling og forfatter James Sallis samt kærlig behandling af musikken, arbejdet som stunt-driver og poesi.

Magasinet, der er kendt for sit eksperimenterende design, kan købes for 4 pund via www.littlewhitelies.co.uk. Når alle trykte eksemplarer er udsolgt (ofte efter en måned), kan bladet læses gratis på hjemmesiden.

drive-spread Side 2 og 3 i Little White Lies, Issue 37.

I Guds eget land har publikum og anmeldere kvitteret med henholdsvis stor aktivitet ved billetlugerne og mange roser. På tre dage indspillede "Drive" 11,3 mio. dollars i 2886 sale, hvilket rækker til en tredje plads på de amerikanske hitlister for weekenden. Læs mere på www.boxofficemojo.com.

92 procent af de amerikanske anmeldere er positivt stemte over for filmen, hvilket er den højeste andel på weekendens top-10 liste. Se mere på www.rottentomatoes.com.

Trailer