Dokumentarfilmfestival i Amsterdam

IDFA. Filmfestivalen viser i år 9 danske film, og koproduktionsmarkedet præsenterer 4 nye danske filmprojekter.

Amsterdams internationale dokumentarfilmfestival slår dørene op i morgen, den 14. november. Festivalen fejrer 25-års jubilæum og åbner med filmen "Wrong Time Wrong Place", der tager udgangspunkt i massakren den 22. juli 2011 i Oslo og på Utøya.

9 danske film er udvalgt til IDFA, 2 af dem i hovedkonkurrence.
Læs mere: 9 danske dokumentarfilm til Amsterdam 

Oversigt over danske filmvisninger på www.dfi.dk/idfa

4 nye danske projekter præsenteres på festivalens koproduktionsmarked IDFA Forum.
Læs mere: 4 danske film på IDFA FORUM 

Onsdag den 21. november fra kl. 21.30 er der præsentation af de tre nominerede film fra hvert af festivalens konkurrenceprogrammer, som juryerne har udvalgt, og fredag den 23. november fra kl. 20.00 er der prisuddeling.

IDFA har den 22. november afsat en hel dag til Why Poverty?/Hvorfor fattigdom?, en verdensomfattende kampagne, der skydes i gang sidst i november, hvor otte store dokumentarfilm vises af mere end 70 tv-stationer verden over. De otte dokumentarfilm er alle støttet af Det Danske Filminstitut.

IDFA har inviteret Jørgen Leth, der i år er hovedjurymedlem, til at præsentere sin udstilling: Paradocs in de Brakke Grond: Jørgen Leth and the Empire Project. Den åbner torsdag den 15. november kl. 20.00.

Det Danske Filminstituts magasin FILM#76 udgives i anledning af festivalen. Et udvalg af artiklerne (på engelsk) kan nu læses online som HTML. Hele magasinet kan læses på nettet. Se nedenfor.

 

Tags: