The F Word - SpilBar 1.0

COMPUTERSPIL. Er du interesseret i at lave spil, og vil du mødes med ligesindede? Så duk op til SpilBar 1.0 i Filmhuset torsdag den 23. september kl. 16.30.

New Danish Screen præsenterer i samarbejde med DADIU, IGDA, Dansk Spilråd, Unge Spiludviklere og Computerspilzonen det nye initiativ SpilBar, hvor alle interesserede i spilbranchen er velkommne.

SpilBar, der vil blive afholdt hver anden måden, er for dem, der interesserer sig for spildesign og industrien bag.

"Til hvert SpilBar-arrangement er der et oplæg om et emne inden for spil-udvikling eller -forskning. Til SpilBar 1.0 vil to spilforskere tale om 'sjov' i computerspil", fortæller Kristine Ploug fra DADIU, der sammen med Thomas Vigild fra Dansk Spilråd har startet SpilBar.

The F Word – What is fun?

På SpilBar 1.0 er temaet humor: hvordan kombinerer spildesignere design og humor i deres tilgang til gamedesign, og hvordan griber de humor an som koncept.

To forskere fra IT-universitetet, Miguel Sicart og Georgios Yannakakis, vil i de to oplæg 'What is the F Word' og 'Measuring the F Word' tale om, hvad humor kan, og hvordan den kan vurderes. Efter de to oplæg vil der være en forfriskning og mulighed for at networke.

Se hele programmet for SpilBar 1.0

Se alle DFI’s nyheder om computerspil

Tid: Torsdag den 23. september kl. 16.30-18.30.
Sted: Filmhuset