Aleppo i 1956. En livlig by med æselkærrer, forkromede biler og et stort citadel – og midt i det hele kommer en kvinde med bare arme og udslået hår slentrende. Det er sådan, Aleppo tager sig ud i dokumentarfilmen ’Vand fra Eufrat’ (1956) instrueret af Theodor Christensen. Filmen blev produceret som markedsføring for B&W, men når man ser den i dag, har den et helt nyt lag af betydning: Filmen viser en verden af i går – før den tragiske krig fik byens puls til at gå i stå for en stund. Vi ser de travle syrere på solbeskinnede gader i 1956 samtidig med, at vi har billeder af sønderbombede bygninger på nethinden.
’Vand fra Eufrat’ er en af de 24 historiske film i samlingen ’Verden set med danske øjne’, som nu kan streames på Danmark på film. Følelsen af at se verden med et dobbelt blik – både nutidens og fortidens øjne – gælder alle filmene i temaet, der tager os med til Italien, Australien, Nepal, Filippinerne, Kenya og mange andre lande.
En af verdens ældste byer
Filmsamlingen introduceres af Lars-Martin Sørensen, der er forskningsleder på Det Danske Filminstitut. Han beskriver, hvordan fremskridtstro og teknikbegejstring præger ’Vand fra Eufrat’:
”Vi er i ørkenlandet Syrien, hvor livet afhænger af vand. Hvor romerne byggede en hærvej til Asien fra forposten i Palmyra – ’symbolet på menneskets sejr over ørkenen’, som det lyder i filmen. Længe før Islamisk Stat sprængte byens templer med deres næsten 3000 korintiske søjler i luften. Vi er i byen Homs, som dengang var kendt for sin sø. Ikke som kampplads. Og i karavanebyen Aleppo, en af verdens ældste byer med sine kilometerlange bazargader og sit himmelstræbende citadel: ’byens fæstning, hvor borgerne altid søgte ly og som altid holdt ud, mens angriberne brændte og hærgede i resten af byen’, hedder det i filmen. Stod det mon sin prøve under belejringen, bombardementerne og udsultningen af Aleppos befolkning for et par år siden?
Vi er i Syrien på et tidspunkt, hvor landets regering så det som sin hovedopgave at bekæmpe ørkenspredningen og sørge for vand til landets indbyggere fremfor at bekrige folket med kemiske våben," skriver Lars-Martin Sørensen videre. "Vi er i et stort land med en stolt kultur og historie. Og vi er der med legende ledsagemusik af Niels Viggo Bentzon og billeder klippet efter instruktør Theodor Christensens temperament. Her bliver indvielsen af vandværket, der skal slukke folkets tørst, et hidsende klimaks. Motorerne slippes løs! Vandet kommer! Og, nå ja, det er danske dieselmotorer fra B&W, der pumper – Theodors tidsbilleder fra det Syrien, som ikke er mere, tjente oprindeligt som virksomhedsreklame."