Filmtalenter på DR K

SØNDAGSFILM. Fra februar til maj blænder DR K op for søndagsfilm fra New Danish Screen. I alt 14 film fra talentstøtteordningen vil finde vej til tv-skærmene.

Formålet med New Danish Screen er at udvikle nye talenter til dansk film og tv, afsøge grænser og skabe nye oplevelser for publikum. Over 14 søndage i perioden februar-maj kan resultaterne opleves på DR K.

På søndag den 20. februar kl. 20.30 gælder det den amerikansk-uddannede instruktør Frederikke Aspöck med hendes debut på dansk, det psykologiske kammerspil "FÅR" fra 2009.

Hver søndag 20.30 på DR K

20. feb.   FÅR (2009)
27. feb.  Fremkaldt (2008)
6. mar.  Grisen (2008) 
13. mar.   Hundeøjne (2005)
20. mar.   Blodsøstre (2006)
27. mar.  Træneren (2009)
3. apr.  Ung mand falder (2008)
10. apr.  Nåletræer (2007)
17. apr.  Liv (2006)
24. apr.  Udflugt (2010)
1. maj  Sky (2010)
8. maj  En forelskelse (2008)
15. maj  Bobby (2010)

I "FÅR" kan man møde Søren Sætter-Lassen og Vibeke Hastrup i rollerne som Mogens og hans kone Bitten. De har besøg i sommerhuset af deres elskede datter Kira, som for nyligt er blevet forladt af sin mand og nu er alene med et nyfødt barn. Den lille familie har brug for en stille dag sammen, men da venneparret Janne og Steen kommer en dag for tidligt til en aftalt Sankt Hans-middag, sætter det gang i en kædereaktion. I midsommernatten afdækkes hemmeligheder, og skeletter vælter ud af skabene.

Frederikke Aspöck vandt i 2004 Førsteprisen i filmskoleserien Cinéfondation på Cannes Festivalen. Den 30. april er der biografpremiere på hendes første spillefilm "Labrador", som også er støttet af New Danish Screen.

Tid: Søndage i februar, marts, april og maj kl. 20.30
Sted: DR K.

Læs mere om New Danish Screen / Talentstøtteordningen.
Læs om, hvad der har inspireret Frederikke Aspöck til at lave filmen (på dr.dk/K)