Den 3. januar begyndte festivalåret for fire film langt væk fra den danske vinters mørke og våde kulde. Anne-Grethe Bjarup Riis' "Tarok", Mikkel Nørgaards "Kvinden i buret", Thomas Vinterbergs "Jagten" og Liv Ulmanns "Sofie" bliver i disse dage vist i Palm Springs i Californien.
"Tarok" og "Kvinden i buret" deltager i World Cinema Now-programmet, mens "Jagten" og "Sofie" vises i et retrospektivt jubilæums-program. Det er i år 25. gang, Palm Springs holder filmfest.
Det er anden gang, at Bjarup Riis har en film med på den californiske festival. Sidste år deltog hun med "Hvidsten Gruppen". "Tarok" er også udtaget til Göteborg International Film Festival.
Palm Springs International Film Festival er en af Nordamerikas største med over 100 film fra flere end 60 lande på programmet.
Læs mere om Palm Springs International Film Festival