Danmark ligger i toppen, og det er også tilfældet, når de europæiske lande gør 2019 op. Det viser nye tale fra European Audiovisual Observatory.
Den danske markedsandel ligger på 27,4 %, hvilket kun Storbritannien, Frankrig og Polen kan overgå. At Storbritannien ligger så højt, skyldes at koproduktioner medregnes, så amerikanske film med en britisk koproducent også er talt med. I Frankrig producerer man 200 spillefilm om året, hvilket ligeledes er med til at sikre høj markedsandel.
I 2018 rakte den danske markedsandel også til en fjerdeplads. Dengang var det de samme tre lande, der indtog de øverste tre placeringer.
I alt blev der solgt 1.007.000.000 biografbilletter i EU, hvilket er en stigning på 6 %. Billetsalget i Danmark steg også 6 % i samme periode.