Lyden af Louis' venner

af Kristian Nordentoft

Vi finder Louis i et stort værksted fyldt med værdifuldt skrammel. I hans smadrede kassevogn tager han til Århus for at besøge den første ven ud af mange. Historien byder på halvflade dæk på motorvejen, blodtørstige hunde på den jyske savanne, en dræsine i fuld fart mod Haveforeningen Brabrand og lystig snak om anarkisme over en bogstavelig talt rygende grill.  

Kan du beskrive dit værk i én sætning?

"Uforudsigelig hæng-ud-roadtrip oplevelse med et touch af social realisme." 

Hvordan vil du karakterisere din stil?

"Cirkeline på syre." 

Hvad finder du mest interessant ved animation?

"Først og fremmest vil jeg fremhæve de uanede muligheder, man har ved ikke at være underlagt realfilmens begrænsninger. Det må være den afkrog af filmmediet, der har størst frihed visuelt, auditivt og fortællemæssigt.

På trods af at animationsmediet trækker tråde helt tilbage til filmmediets opståen, er det som om udviklingen af animationsfilm er gået i et langsommeligt og sejt tempo. Jeg har en følelse af, at der ligger et enormt potentiale, som aldrig er blevet afsøgt, et hav at visuelle udtryk, der aldrig er blevet afprøvet, fortællemæssige udfordringer, der aldrig er taget op, og universer og verdner, vi end ikke har set skyggen af.

Dette skyldes muligvis, at animationsfilm traditionelt set (og stadig i dag) har været betragtet som et besværligt medie, langsommeligt og dyrt. Ja, man hører stadig i dag animationsfolk nærmest prale af, at det tager 7 dage for en animator at producere 2 sekunders film.

Heldigvis passer dette ikke nødvendigvis mere. Animationsteknologi, software og maskinkraft er nu i en udvikling lidt tilsvarende den, som musikverdenen har været i de seneste 10 år. Det har demokratiseret tilgangen til mediet således, at du i dag ikke har brug for store animationsstudier, 500 kinesiske animatorer eller ubetalelige mega-renderings computere for at lave noget, som ser hæderligt ud. Men vi har bare ikke helt fattet det endnu."

Hvad er de to-tre vigtigste ting, du har lært på Filmskolen?

"1: Noget af det teknologien ikke kommer med nemme løsninger på, er fortælle-håndværket. Det er jeg blevet skarpere på i min filmskoletid. 2: Disciplin og pligtfølelse er bestemt også blevet skærpet, næsten som i militæret. 3: Mit ambitionsniveau er også blevet en anelse højere." 

Teknologien udvikler sig som bekendt lynhurtigt – har du mærket det i løbet af de fire et halvt år, og hvis ja, hvordan? Har det været en velsignelse, en forbandelse eller begge dele?

"Som tidligere nævnt spiller det en ikke helt uvæsentlig rolle for min nysgerrighed og mit engagement. Teknologiens udvikling de seneste år har betydet, at spontanitet og utålmodighed pludselig kan være til stede i en produktion, noget jeg tror, kan være med til at skubbe udviklingen fremad, og forhåbentligt inden for de nærmeste år give os animationsfilm, vi aldrig havde drømt om eller forudset."

Se "Lyden af Louis' venner" på Filmskolens hjemmeside.

Jeg er din

af Claudia Bille Stræde

Vilhelm, en svensk officer og en gift mand, får øjnene op for kærlighedens bitre sødme, da han forelsker sig i den smukke danske linedanserinde Cornelia. Han beslutter at forlade titel og kone for at kaste sig ud i eventyret med den unge cirkusprinsesse. Men kan kærligheden blomstre på fordærvede vilkår?

Kan du beskrive dit værk i én sætning?

"En buttet film om kærlighed." 

Hvordan vil du karakterisere din stil?

"Jeg interesserer mig meget for mennesket, hvilket jo er spøjst, når nu jeg laver film, hvor alle menneskerne er tegnede. Jeg prøver at få så meget plads til de sarte menneskelige detaljer som overhovedet muligt. Derudover har jeg taget afsæt i klassisk maleri og grafik. Så jeg kan vel kalde min stil for malerisk og menneskelig." 

Hvad finder du mest interessant ved animation?

"I animation har man ikke et ”ægte menneske” at spejle sine følelser i, et close-up af en dukke eller en tegning er ikke ligeså entydigt som når det er en skuespiller, man stiller foran kameraet. Derfor bliver man nødt til at bruge kropssprog, og ikke mindst billedsprog, for at formidle de samme følelser. Det er en spændende udfordring, og det gør, at man skal tænke film på en anderledes måde.

Derudover er man ikke bundet til 'hvad der kan lade sige gøre i virkeligheden', for man skaber jo selv rammerne for, hvad der skal kunne lade sig gøre. Det giver frihed og mulighed for en anderledes måde at fortælle historier på. At det kun er fantasien, der sætter grænser, synes jeg, er det allerfedeste ved animationsfilm, og jeg tror egentlig, at det også kunne gavne realfilmsinstruktører at tænke i de baner."

Hvad er de to-tre vigtigste ting, du har lært på Filmskolen?

"På en skole, hvor man lærer meget om håndværk og om den klassiske måde at lave film på, er det vigtigt at stole på sin egen smag – at stå ved, hvem man er som instruktør! Det vil jeg råde alle, der lige er startet på en kunst-uddannelse til.

At have et hold, der arbejder godt sammen og brænder for projektet er også noget af det vigtigste, hvis man skal lave en god film. Man er kun så god, som ens hold er! Der er intet, der gør mig mere glad end at se mit hold spille sammen, når jeg kan mærke, at vi kæmper for det samme, og de bidrager med ting, jeg ikke i min vildeste fantasi kunne forestille mig!

Og så skal man jo huske, at det skal være sjovt at lave film, ikke kun hårdt! Jeg tror, det er en god ting at minde sig selv om i de perioder, hvor det kører allerhårdest på." 

Teknologien udvikler sig som bekendt lynhurtigt – har du mærket det i løbet af de fire et halvt år, og hvis ja, hvordan? Har det været en velsignelse, en forbandelse eller begge dele?

"Jeg synes, det er en velsignelse! Det gør alting meget nemmere at teknologien er en hjælper og ikke en modstander. Der er formentlig meget kortere fra tanke til handling nu, end der var tidligere, og derfor kan man afprøve alle mulige vilde ting. Og så er det jo for første gang lykkedes, at en hel animationsklasse har lavet afgangsfilm, der varer helt op til 20 minutter, mod de maks. 7 minutter, man havde til rådighed før i tiden." 

Hvordan ser dine ønsker og planer for fremtiden ud?

"Jeg vil selvfølgelig gerne lave flere animationsfilm, men det første jeg kaster mig ud i, er en realfilm og en interaktiv tegneserie. Nu skal der nemlig leges og eksperimenteres!"

Se "Jeg er din" på Filmskolens hjemmeside.

Sort

af David Adler
 

Vestfronten, sommeren 1916. To danskere i tysk tjeneste strander i et bombekrater. De nærmer sig hinanden, mens de afventer enten redning eller et angreb. Dødsangst og kedsomhed smelter sammen. Kan håb og kærlighed overleve krigen? Første verdenskrigs meningsløse blodbad bliver afsættet for en historie om menneskets universelle behov for nærhed, også midt i en krig. 

Kan du beskrive dit værk i én sætning?

"To unge soldater finder håb i hinanden, selvom krigen raser omkring dem." 

Hvordan vil du karakterisere din stil?

"Hård abstraktion med øjeblikke af realisme. Jeg går mere op i, om mine film er sande over for historien, end at de er flotte. Skønhed er et svært emne for mig, og ofte finder jeg mig mere draget mod det absurde og groteske end det skønne. Det er vigtigt for mig at filmen bliver en kunstnerisk fortolkning af virkeligheden og ikke en cartoonifisering'". 

Hvad finder du mest interessant ved animation?

"Muligheder og kontrol. Jeg vil gerne forene malerkunsten og filmen, meget af animationsprocessen er ligesom at male. Man bliver ved med at genforme dogmerne for æstetik og indhold indtil man føler temaet igennem filmen.

Animation kræver en anden form for kontrol over filmsproget end realfilm. I animationsfilm opstår intet tilfældigt. Man er tvunget til at tage stilling til alt fra detaljegraden af karakterens mimik til fluerne i baggrunden, for selv de mindste elementers sammenspil får betydning for tilskuerens endelige oplevelse." 

Hvad er de to-tre vigtigste ting, du har lært på Filmskolen?

"Jeg er blevet fortrolig med mit kunstneriske temperament. Projektet skal være svært, før jeg gider involvere mig. Det skal helst ikke kunne lade sig gøre… og så alligevel.

Dem, jeg har lært mest af, er mine medstuderende, i dialog med for eksempel fotografen, i klip eller i mix. Her bliver jeg hårdt konfronteret med mine egne valg, og det bliver tydeligt, hvad der fungerer, og hvad der ikke gør. Jeg har virkelig fået øjnene op for, at holdet er en kreativ prisme, som sammen arbejder mod et singulært mål. Og så har jeg lært, at film aldrig er fuldkomne, der skal altid være plads til en søgen." 

Teknologien udvikler sig som bekendt lynhurtigt – har du mærket det i løbet af de fire et halvt år, og hvis ja, hvordan? Har det været en velsignelse, en forbandelse eller begge dele?

"Særligt i 3D-animationens teknologi er der sket meget, og det er umuligt at følge med på alle fronter af de nye tiltag. Indimellem føles det som om, at udviklerne lægger mere energi i at fremme teknologiens kompleksitet end i at fokusere på det endelige billede – for eksempel kan tusindvis af detaljer synes ligegyldige for selve historien, hvis ikke basale funktioner som dybdeskarphed kontrolleres fuldt ud.

Og det er svært ikke at lade sig rive med af alle de spændende muligheder teknologien kan give. Så det vigtigste for mig er at kunne gennemskue, hvad der kan bruges til at fortælle min historie og se bort fra resten." 

Hvordan ser dine ønsker og planer for fremtiden ud?

"Mit ønske er at lave små og store film med et højt konceptuelt og kunstnerisk niveau. Jeg er meget interesseret i den lille historie i den store fortælling og vil hellere, i min afgangsfilms tilfælde, fokusere på den enkelte soldats oplevelse og kamp frem for krigens forløb.

Jeg mener, at dansk tegnefilm mangler integritet. Der er ingen grund til at prøve at konkurrere med Pixar, fordi de har langt flere midler til rådighed. Til gengæld kan vi konkurrere på et kunstnerisk niveau. Det har vi jo dyrket længe i Danmark, og det kan dansk animationsfilm også bidrage til.

Det er også vigtigt for mig at holde produktionen her i Norden, og jeg tror ikke på, at man kan lave film, hvis halvdelen af holdet sidder ti tidszoner væk. Det er vigtigt, at kommunikationen mellem instruktøren og holdet er så vedkommende og intim som mulig."

Se "Sort" på Filmskolens hjemmeside.