Der er en vampyr. Blodet drypper ned ad de blege pigehalse. Og tågen ligger tungt over landsbyen. Men så stopper lighederne også. Carl Th. Dreyers dystre horrorfilm "Vampyr" fra 1932 er nærmest så langt fra tidens teenagevampyrdramaer, som man kan komme. Det fortæller ekstern lektor i filmvidenskab ved Københavns Universitet, Morten Egholm, som i efteråret forsvarede sin ph.d. om Dreyers brug af litterære forlæg.
"Som udgangspunkt er det en gyser – en mand kommer til en fjerntliggende egn, hvor han møder nogle vampyrer. Men modsat de vampyrfilm, vi ser i biografen lige nu, spiller den mere på stemninger end på effekter. Det er en af den slags film, hvor man ikke helt kan sætte en finger på, hvad det er, der er uhyggeligt – der er bare en grundlæggende stemning af uhygge."
Avantgarde-vampyr
"Vampyr" blev indspillet on location på et ubeboet slot i Courtempierre i nærheden af Orléans og fortæller historien om den unge mand, Grey, som en aften ankommer til en landsby. Her bliver han mødt af nogle uhyggelige skygger og deres hersker, en gammel, kvindelig vampyr. Filmen, der er løst baseret på Sheridan le Fanus' novelle "Carmilla" fra 1872, er bygget op om en række drømmesekvenser, som gør handlingen svær at gennemskue.
"Det er helt klart ikke en klassisk gyser, hvor der står nogen og venter bag døren. "Vampyr" er mere surrealistisk og ekspressionistisk, og den spiller på indre tilstande," siger Morten Egholm og tilføjer, at filmen i virkeligheden er mere Trier end "Twilight".
"Jeg synes hverken, at "Lad den rette komme ind" eller "Twilight"-filmene er arvtagere til "Vampyr". Det er en avantgardefilm med gyserelementer, som mere ligger i tråd med instruktører som David Lynch og Lars von Trier og film som "Mulholland Drive" og "Riget"."
Blodsugende gammelkone
Det er ikke kun tidens gyserfilm, som "Vampyr" adskiller sig fra. Ifølge Morten Egholm er den på mange måder også atypisk i forhold til Dreyers øvrige værker.
"Han var jo berømt for at interessere sig for undertrykkelse af kvinder og kvindelig lidelse, og det er der ikke så meget af i denne her film. Faktisk er overvampyren en gammel kone! 'Vampyr' er det første eksempel på, at Dreyer er lidt mere kompleks i sit kvindesyn end som så. Kvinden er ikke kun et offer – hun kan også være en djævel."
På det stilistiske plan er "Vampyr" dog klassisk Dreyer: "Det er typisk Dreyer at eksperimentere med kameravinkler og andre visuelle elementer. Der er for eksempel en scene, hvor hovedpersonen har en vision om at blive begravet levende, og den bliver blandt andet filmet ved hjælp af et 'point of view'-shot ud gennem kisten, som i øvrigt er blevet efterlignet mange gange siden."
Og "Vampyr" er da også en af de vigtigste Dreyer-film, mener Morten Egholm. "Sammen med 'Jeanne d'Arc', 'Vredens Dag', 'Ordet' og 'Gertrud' er den blandt mesterværkerne. Dem, du skal se, inden du dør."
Se "Vampyr" den 4. og 24. juni i Cinematekets store Dreyer-serie. Læs mere på www.cinemateket.dk.