Grønlandsk film kører på nu-gør-vi-det-sgu-energi!

En lillebitte branche i et kæmpeland, hvor det er dyrt og besværligt at filme. Forsvindende få penge til filmproduktion. Stor udenlandsk interesse, men ofte af den slags, der jager "hor, mord og ildebrand" eller autentisk-etniske statister mere end ligeværdige partnerskaber. 

Produktioner, hvor midlerne er små, og hvor høj som lav slæber gear og tømmer skraldespande. Talrige samarbejder på kryds og tværs af det nordatlantiske og arktiske område, som ikke lader sig forstyrre af antikverede koloniale grænsedragninger. Et sted, hvor rigtig meget lader sig gøre på grund af nu-gør-vi-det-sgu-energi. 

Det er grønlandsk film anno 2021. Og der er godt gang i butikken.

Fire stemmer og et overblik

Mød fire centrale filmfolk fra Grønland, og få et vue over grønlandsk filmhistorie i det nye nummer af Kosmorama, Filminstituttets tidsskrift for filmforskning og filmkultur.

Anders Grønlund, der er ph.d.-stipendiat ved Københavns Universitet, står for den historiske oversigtsartikel og samtlige interviews. Han har talt med:

Otto Rosing, der er manden bag 'Nuummioq' (2009), den første spillefilm produceret med udelukkende grønlandsk finansiering. Han sammenligner filmproduktion i Grønland med at løbe så hurtigt hen over tynd is, at man ikke falder i.

Se mere:

I hele mit liv har jeg forsøgt at fortælle mine venner om det liv, jeg kender i Grønland

Emile Hertling Péronard, der blandt meget andet har produceret dokumentarfilmen 'Sumé – lyden af en revolution' (2014), maler et lidt andet billede af grønlandsk filmproduktion.  Péronard mener, at "man laver film med den ene hånd og laver branchen med den anden". Og efterlyser i øvrigt et grønlandsk filminstitut.

Se mere:

Man laver film med den ene hånd, og så laver man branchen med den anden

Nina Paninnguaq Skydsbjerg Kristiansen kaster lys over, hvad en "caffe latte-grønlænder" er – for sådan en er hun selv, forlyder det. Hun er desuden grønlandsk films altmuligkvinde, men nok mest producent, ejer og grundlægger af produktionsselskabet PaniNoir.

Se mere:

Jeg tror, at vi står lige før 'The Big Bang' i grønlandsk films historie

Nivi Pedersen er bedst kendt som skuespiller i den svensk-islandske serie 'Tynd is' (2020). Men hun er også dokumentarist og har været "fikser" ved internationale storproduktioner i Grønland, hvor der er behov for kulturel oversættelse. Pedersen forholder sig blandt andet til forskellen mellem at lave film med grønlændere og med folk "udefra".

Se mere:

Vi har jo bare sindssygt mange historier i Grønland, der venter på at blive fortalt i lyd og billeder

Se mere:

#280: Grønlandske filmfolk har ordet

Lars-Martin Sørensen er redaktør for Kosmorama, Filminstituttets tidsskrift for filmforskning og filmkultur. Find tidligere temaer og artikler på kosmorama.org, der også rummer artikler på svensk, norsk og engelsk.