De to danske hovedkræfter bag "Mænd der hader kvinder", producer Søren Stærmose og instruktør Niels Arden Oplev, er blevet belønnet med hver sin pris for den svensktalende film.
Søren Stærmose har som producer af filmen modtaget prisen for Bedste Film og instruktør Niels Arden Oplev har modtaget Publikumsprisen. Filmen blev tildelt endnu en pris, da Noomi Rapace har fået prisen for Bedste Kvindelige Hovedrolle.
Guldbagge-prisen er det svenske modstykke til den danske Robert og bliver uddelt af en jury under Det Svenske Filminstitut.