I Frankrig er der roser til Susanne Biers "Hævnen", som netop har fået premiere i 25 biografer under den engelske titel "Revenge". Le Figaro beskriver filmen som "en kraftfuld udlægning af temaerne hævn og tilgivelse", mens Le Monde kalder filmen "bemærkelsesværdig" på grund af dens "intense fortolkning" og "præcise og dynamiske iscenesættelse". Le Premiere krydrer sin anmeldelse med denne opfordring: "Se den, før Hollywood laver et forvrænget remake af den!"
Vor tids ømme sår
I Tyskland, hvor filmen åbnede den 17. marts i 72 biografer, nikker flere af anmelderne anerkendende til Oscar-komiteens valg af "Hævnen" som bedste udenlandske film.
Berliner Zeitung slutter sin anmeldelse af med at udråbe filmen til "Biers hidtil bedste film", og Stern skriver, at filmen "behandler et vanskeligt emne med stor følsomhed, uden hævede pegefingre, og sender publikum af sted med håb om, at det hele måske nok skal ende godt alligevel". For ugemagasinets anmelder er det "en imponerende film uden spor af kitsch og patos."
Heller ikke for Frankfurter Allgemeine Zeitung er der tvivl om, at Susanne Bier har fortjent sin Oscar. "Prisen tilfalder ofte de forkerte. Ikke denne gang. Denne film er ikke blot en dansk historie om globalisering, men den taler et sprog, alle forstår."
Süddeutsche Zeitung har blik for det særligt Bier'ske talent i "Hævnen", nemlig at den "udforsker de menneskelige følelsers grænseområder". Avisens anmelder peger på, at heri ligger måske netop grunden til, at instruktøren vandt sin Oscar: "fordi hun sætter fingeren på vor tids ømme sår".
Flere premierer på vej
"Hævnen" havde premiere i de italienske biografer i december og lokkede 92.000 mennesker i biografen. Ud over åbningerne i Tyskland, Schweiz og Frankrig er der i de kommende uger planlagt premierer i Grækenland, Cypern, Hongkong, Australien, Spanien og USA.
Hævnen
"Hævnen" er en stort anlagt fortælling om venskab, hævn og utroskab. Filmen trækker spor fra den brutale hverdag i en afrikansk flygtningelejr til den postkort-smukke idyl i en sovende dansk provinsby. Anton arbejder som læge i en nødhjælpsorganisation og pendler mellem en flygtningelejr i Afrika og sit hjem i Danmark, hvor han har to små sønner.