Hvorfor fattigdom? Film og debat på DR

PREMIERE. I løbet af november har DR og 70 tv-stationer verden over stillet spørgsmålet "Hvorfor fattigdom?" med otte store dokumentarfilm. DR viser i aften den sidste film samt særudgave af Debatten med fokus på fattigdom.

70 tv-stationer, der dækker mere end 180 lande, har i denne uge vist otte internationale dokumentarfilm som del af kampagnen "Hvorfor fattigdom?". Filmene er ledsaget af radioprogrammer, live-events, undervisningsmateriale, debatfora og en lang række kortfilm, som er tilgængelige på nettet.

I aften viser DR1 den sidste dokumentarfilm i serien, hvor bl.a. Bono og Bob Geldof diskutterer fattigdom og kendisstatus som valuta.

Hvorfor fattigdom?

"Send flere penge!" er en ud af otte store dokumentarfilm i den internationale kampagne Hvorfor fattigdom?, der sætter fokus på ulighed og fattigdom i verden.

De otte film er skabt af internationale instruktører og sendes verden over fra 25. til 30. november. Herhjemme vises filmene på DR, der har været med til at skabe kampagnen og filmene. Alle film er produceret med støtte fra Det Danske Filminstitut.

I kampagnen indgår også kortfilm, websites, debatfora og arrangementer.

Følg Hvorfor fattigdom? på dr.dk

Følg den internationale kampagne Why Poverty?


De 8 dokumentarfilm på DR

Tyveriet af Afrika
DR1 søndag 25. nov. 21.55

Velkommen til verden
DR1 mandag 26. nov. 21.55

Den håbløse skole
DR2 mandag 26. nov. 23.00

Penge, magt og den amerikanske drøm
DR2 tirsdag 27. nov. 20.30

Kvinder med power
DR2 tirsdag 27. nov. 21.30

Stakkels os
DR2 tirsdag 27. nov 23.00

Kampen om jorden
DR2 onsdag 28. nov. 23.00

Send flere penge!
DR1 torsdag 29. nov. 23.00


filmstriben.dk

De otte film kan allerede ses på bibliotekerne fra 19. nov.

Uddannnelsesinstitutioner kan se med fra 26. nov.

Filmene kan ses derhjemme fra den 3. dec.

"Send flere penge!"

DR1 torsdag den 29. nov. kl. 23.00

I begyndelsen af 1990'erne blev kendte mennesker involveret i velgørenhed. Bosse Lindquists film følger de mest berømte af dem, Bob Geldof og Bono. Fra Live Aid til Make Poverty History blev ideen om at hjælpe de fattige knyttet til deres indsats. Men har denne indsats virkelig løftet millioner ud af fattigdom? Geldof, Bono og Bill Gates taler åbent om, hvordan man lobbyer mest effektivt, og hvordan man kan udnytte politikeres svaghed for rampelys og popularitet.

"Debatten – Hvorfor fattigdom?"

DR2 torsdag den 29. nov. kl. 20.00

I forbindelse med kampagnen har "Debatten" med Clement Kjersgaard i aften en særudgave på programmet, hvor en række internationalt anerkendte eksperter og debattører er inviteret i studiet for at snakke om fattigdom.

Tags: